Ordinære generalforsamling i Sæby Skakklub

Ordinære generalforsamling i Sæby Skakklub

30. april 2016 - kl. 13:36 - af

Sæby Skakklub afholdt ordinære generalforsamling den 26. april i Sæby Fritidscenter.

Beretningen er blevet afgivet af formand Jens Riis:

Holdturneringen
Efter at vi forrige år måtte gå ned på 1 hold, havde vi i denne sæson igen 2 hold med i turneringen. 1. holdet sluttede som nr. 6 i Mesterklassen, og det er en fremgang på en placering. 2. holdet blev nr. 5 af 6 hold. I alt et tilfredsstillende resultat.

Klubturneringen havde 10 deltagere
Der blev spillet grundspil og slutspil ligesom forrige år. Det bevirkede, vi blev færdige i februar og kunne starte Nordjyske Bank EMT tidligere end vi plejer, ligesom der blev plads til et par aftener med alternativ skak samt hurtigskak. I det hele taget synes jeg, det fungerede godt. Esben Munch blev klubmester for femte gang i træk.Og det er noget af en rekord.

Medlemstallet er 13, og det er uændret.

Nordjyske Bank EMT blev spillet fra den23. februar til 12. marts, altså 1 måned tidligere end forrige år. Det gav en bedre deltagelse, nemlig 12 deltagere, som spillede i 2 grupper.Vinder af turneringen blev Esben Munch, og Mads Overmark og Allan Eriksen delte 2.pladsen.Esben er dermed både klubmester og Sæbymester. Gruppe 2 blev vundet af Jens Riis, og Mirsad Haurdic fra Frederikshavn Skakklub blev nr. 2.

Sæby Open Grand Prix blev spillet lørdag den 7. november med 26 deltagere. Der blev spillet i 3 grupper. Mesterklassen blev vundet af Per Andreasen, Nørresundby foran Niels Chr. Davidsen, Skørping. Basis 1 blev vundet af Per Visti Andersen, Sæby, og Jørgen Jensen, Frederikshavn blev nr. 2.I basis 2 vandt Lars Lytzen, Aalborg, og 4 spillere delte 2.pladsen. Det var Peter Duun Kristensen, Nørresundby, Bent Christensen, Nørresundby, Jens Chr. Hæsum, Sæby og Gunner Poulsen, Tranum. Per Andreasen, Nørresundby vandt den samlede Grand Prix sejr, og Jens Riis, Sæby vandt 2. klasse.

Sommerskakken på Sæby Torv i juli måned blev igen en stor succes med flot vejr og mange interesserede tilskuere og deltagere.

Vi skal have nyt spillested. Efter at Sæby Fritidscenter varslede en betydelig stigning i lokalelejen, måtte vi konstatere, at klubben ikke har økonomi til dette, også set i lyset af, at vi lige havde forhøjet kontingentet og nu måtte gøre det igen. Vi har derfor opsagt lejen pr. 1. maj, så generalforsamlingen er vor sidste aktivitet i centret, hvor vi har været siden 1977. Der er indsendt ansøgning om at få lokaler i Kulturhuset “Manegen”. Der kan ventes svar på ansøgningen den 25. maj.

Regnskabet udviste et mindre overskud. Kontingentet blev fastsat uændret til 1.200 kr. årligt for seniorer, 900 kr. for pensionister og 800 kr. for juniorer under 20 år.

Valg: Formanden, Jens Riis blev genvalgt og Jens Christiansen og Nicolai Brohus blev genvalgt til bestyrelsen med Allan Eriksen som suppleant. Revisoren, Per Visti Andersen og suppleanten Per Christensen blev ligeledes genvalgt.

Klubturneringen: Man enedes om at spille samme system som i det forløbne år, hvis deltagerantallet er til det. Formen vil blive endelig besluttet, når deltagelsen er kendt.

Under eventuelt var der en diskussion om, hvordan forholdene bliver, når vi forhåbentlig sidst i maj får godkendt vor ansøgning om spillelokale i “Manegen”, herunder forskellige tiltag for at få flere medlemmer. Der blev nævnt anvendelse af Facebook, logokonkurrence, hvervemateriale til fremlæggelse forskellige steder, planer om at oprette Skoleskak i Sæby, parasoller til torveskakken i juli måned, optræden på det store skakbræt i midtbyen mm.

Når vi har fået afklaring på lokalespørgsmålet skal der holdes et bestyrelsesmøde for at planlægge de nævnte aktiviteter”.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordinære generalforsamling i Sæby Skakklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER