Ny lokalplan for byggeri ved stranden nord for Sæby

Ny lokalplan for byggeri ved stranden nord for Sæby

30. april 2016 - kl. 8:07 - af

På arealerne, hvor Sæby Strand Camping tidligere var beliggende nord for Sæby, er der tidligere givet tilladelse til forskelligt byggeri. Nogle områder er allerede bebygget, mens det kniber andre steder.

Derfor er der nu fremkommet ansøgning om udarbejdelse af ny lokalplan ved Sæby Strand. Det skal Plan- og Miljøudvalget forholde sig til på udvalgets kommende møde den 3. maj.

Frederikshavn Kommunes fagcenter har modtaget en henvendelse fra Lomoco Sæby ApS og Strandengen Sæby ApS vedrørende ansøgning om udarbejdelse af ny lokalplan for dele af den nugældende lokalplan for helårsbeboelse ved Sæby Strand.

Helårsbeboelse ved Sæby Strand blev vedtaget i 2008 på det areal nord for Sæby, hvor der tidligere lå en campingplads. Formålet med lokalplanen er bl.a. at skabe arkitektur i høj kvalitet og et unikt boligområde med en smuk landskabelig beliggenhed ved Sæby Nordstrand. Lokalplanen er inddelt i 5 delområder: delområde A til tæt-lav og/eller etageboligbebyggelse, delområde B til tæt-lav bebyggelse, delområde C og D til åben-lav bebyggelse samt delområde E til veje, stier, fælles friarealer og teknik.

Delområde A er i dag fuldt udbygget med etageboligbebyggelse opført af Frederikshavn Boligforening. Delområde B er bebygget med 3 boliger. Delområde C er udstykket i 11 grunde, hvoraf 3 i dag er bebygget. Delområde D er udstykket i 9 grunde, hvoraf ingen i dag er bebyggede.

Det anføres i ansøgningen, at det har vist sig meget vanskeligt at sælge eller udleje 2-etagers rækkehuse (tæt-lav) på trods af, at de er placeret med fin beliggenhed. Det er ansøgers intention, at den nye lokalplan udformes i overensstemmelse med principperne i den nugældende med hensyn til etageantal, bygningshøjde og materialer mv.

Byggemyndighederne bemærker, at der i december 2010 er givet tilladelse til at opføre 6 kædevillaer længst mod øst indenfor delområde B. Byggeriet er påbegyndt, og der er lige nu opført 3 ud af 6 villaer. Der er for flere af de opførte villaer sket bygningsmæssige ændringer i forhold til det oprindeligt godkendte projekt. Villaerne har en relativ åben karakter, og byggetilladelsen til kædevillaerne er derfor givet under forudsætning af, at der opføres forbindelsesmure mellem de enkelte boliger. Idet der kun er opført 3 ud af 6 kædevillaer, er der endnu ikke opført mure imellem de enkelte boliger. De 3 nuværende kædevillaer fremstår derfor lige nu som åben-lav bebyggelse. I forbindelse med administrationen af den nuværende lokalplan har det vist sig, at der er flere bestemmelser omkring lokalplanens krav til ydre fremtræden, som ikke er hensigtsmæssige. Det anbefales derfor at tage det nuværende delområde B, C og D med i den nye lokalplan for området.

Kommunaldirektøren indstiller, at Plan- og Miljøudvalget beslutter, at der kan igangsættes ny planlægning for delområde B, C, D og E til åben-lav bebyggelse, og at bygherren skal forestå tilvejebringelse af lokalplanen.

 

Tekst af Per Rye

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny lokalplan for byggeri ved stranden nord for Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER