Kirsebærfagligt møde i Voerså<br>…

Kirsebærfagligt møde i Voerså

30. april 2016 - kl. 0:05 - af

Voerså Kirsebærlaug afholder møde onsdag 18. maj. Møde kan man godt kalde det, men denne gang blive det nærmest en byvandring. Forhistorien er, at der i Voerså by for få år siden blev plantet 200 kirsebærtræer af arten SUR, der ikke må forveksles med ordet sur. Træerne står i private haver samt nogle få på foreningsarealer, og det er en del af disse træer, der skal besøges og kigges til.

I de sidste par år har interesserede været i gang med at finde nogle af de tilbageværende gamle træer i byen, af den rigtige SUR art. Det lykkedes, og der har været fuld gang i podningen. Disse podninger er plantet på en mark, og dem skal der også kigges til. Håbet er så, at der om nogle år vil være lige så mange kirsebærtræer i Voerså by og omegn, som der var i fordums tider, hvor kirsebæravlen var et godt tilskud til husholdning og økonomi – det gjaldt både fiskere, landmænd og arbejdere, der plukkede bær til levering, hos de dengang 3 købmænd i byen, som sendte kirsebærrene videre til forarbejdning til vin, syktetøj, saft samt andre kirsebærprodukter.

Kirsebærsne i blæsevejr
I den gamle bydel i Voerså, der til dagligt blandt lokale kaldes Østerbyen, var der så mange kirsebærtræer, at det så ud, som om det sneede, når kirsebærtræerne var i blomst, og der var blæsevejr. Men det er kun de færrste, der kan huske dette fænomen. Man skal være i en alder af omkring 60 + for at kunne huske dette.

Kirsebærrets dag
Voerså Kirsebærlaugs næste punkt på programmet bliver fejringen af Kirsebærrets Dag, som finder sted på, den gamle krogrund i Voerså lørdag 27. august. Meningen er, at Kirsebærrets Dag måske om nogle år kan afløses af en årlig tilbagevendende Kirsebærfestival i Voerså Kirsebærby.

Mødet starter 19.00 og slutter 21.00. Mødested er Østkystvejen 367 i Voerså.

Tekst Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kirsebærfagligt møde i Voerså
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger