Flittig skribent i Lyngså
…

30. april 2016 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Lokalhistorisk Forening for Lyngså og omegn udgiver nogle små medlemsblade få gange om året til medlemmerne. En af forfatterne til bladet er Einar Frederiksen, der i dag er en bedaget herre, men frisk og rørig og flittig bruger af sin pc-er når det gælder lokalhistorie. I det nyligt udkomne blad for foråret 2016 og medlemsorientering nr. 38 gennem tiderne, skriver Einer Frederiksen blandt andet nedenstående artikel.

Lyngså for 50 år siden – v/Einar Frederiksen.
Hvis vi skruer tiden tilbage til midt i 1960-erne, vil man opdage, der er sket store forandringer i landsbyen, i de forløbne 50 år.

Der var først og fremmest gang i Købmandsgården, hvor 6-8 medarbejdere var beskæftiget. Der blev ikke kun handlet med kolonialvarer, men der var også en stor omsætning i grovvarer. Det var både i form af korn, gødning og sædekorn samt andre varer som ikke mindst landmændene havde brug for. Også bygningsmaterialer kunne købes i Købmandsgården. Købmand Møller var en driftig mand. Han opførte blandt andet en ”filial” af forretningen i sommerhusområdet ved Nørreklit, hvor der for alvor omkring 1960-erne var ved at komme gang i sommerhusbyggeriet. Men også i Sønderklit-området kunne der købes kolonialvarer. Det var ægteparret Agathe og Emanuel Berthelsen, der havde indrettet en butik, i en af gårdens bygninger.

Virksomheder og småhandlende
I Lyngså var der stadig flere mindre virksomheder og handlende. Såvel Andelsmejeriet Heimdal som Lyngså Brugsforening var stadig i gang. Begge virksomheder havde et par medarbejdere beskæftiget. Virksomhederne kørte på en form for andelsbasis. Det var med andre ord andelshaverne, hvilket vil sige medlemmerne, der ejede bygningerne og som havde henholdsvis en mejeribestyrer og brugsuddeler, til at stå for den daglige drift. Der var også et andelsfryseri, som udelukkende blev drevet ved selvbetjening, hvilket betød, at brugerne havde en nøgle til yderdøren og så selvfølgelig også en nøgle til deres egen fryseboks.

Der var naturligvis også mange andre mindre virksomheder, hvoraf kan nævnes et bageri med tilhørende konditori, et brødudsalg, en slagterforretning, to tømrermestre, to cykelhandlere, en smedemester og VVS installatør, en malermester, en taxavognmand, to vognmænd med flere lastvogne, såvel en herre- som en damefrisør, et par murere, en karetmager, et gasdepot, en is- og pølsevogn, en transportabel ornecentral og en postekspedition.

Kollektiv trafik
Muligheden for at komme vidt omkring var bestemt også til stede i form af at blive transporteret med kollektiv trafik. Der gik dagligt en bus fra Lyngså over Præstbro til Hjørring, ligesom der dagen igennem var flere busafgange på ruten Sæby – Aså – Ålborg.

Foreningsliv
Lyngså var i 1960-erne rigt på foreningsliv. Det vil føre alt for vidt at berette om, i dette nummer af bladet. Det skal dog nævnes, at der på en form for medejerskab var et vandværk og en elforening, som var ejet af forbrugerne. I hver af de to foreninger, var der valgt en bestyrelse, som var ansvarlig for driften.

Sogneråd før byråd
Det var før storkommunernes tid, der kom i 1970. Lyngså kom fra den gamle Albæk Kommune, og ind i den større Sæby Kommune. Før den tid ”regerede” de små lokale sogneråd stadig. I det lille sogneråd fra før 1970 var Lyngså og omegn, for det meste, repræsenteret med tre af sognerådets ni medemmer. Disse var i perioden 1962-1966 Henry Jensen, Jens Pedersen og Anthon Thomasberg Pedersen.

Cille Strøm