Landsretten stadfæster dom over døds-bilist

Landsretten stadfæster dom over døds-bilist

25. april 2016 - kl. 17:02 - af

En 20-årig mand fra Asaa-området har fået stadfæstet sin dom på halvandet års ubetinget fængsel for i april 2015 at være skyld i en 22-årig mands død.

Vestre Landsret stadfæstede mandag byrettens dom for uagtsomt manddrab til den dengang 19-årige mand, som 11. april 2015 i beruset tilstand var skyld i trafikulykken.

Den 19-årige kørte denne aften i en varevogn på Asaavej og stødte frontalt sammen med en personbil ført af den 22-årige.

Der var meget tåget på aftenen for ulykken og Nordjyllands Politi antog i første omgang at vejrliget var skyld i ulykken. Det viste sig efter ulykken, at den 19-årige, der selv slap fra ulykken med lettere skader, var alkoholpåvirket udover det tilladte.

Den 19-årige erkendte i august 2015 i forbindelse med den første domafsigelse ved Retten i Hjørring , at han havde drukket øl hele dagen inden den tragiske ulykke.
Han erkendte også at have kørt omkring 100 kilometer i timen, da ulykken skete. Det blev bakket op af en rapport udarbejdet efter ulykken.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Landsretten stadfæster dom over døds-bilist' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger