
Keramikcafé en succes på Voerså Museum
23. april 2016 - kl. 8:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En del af vinteren samt noget af foråret har der været rigtig gang i keramikcaféen på torsdage aftener under ledelse af Erika Bødtker på Voerså Museum. Her har med vekslende mellemrum deltaget mellem 8 og 15 personer – mest damer i deres bedste alder, men også en del yngre har været med. Resultaterne er rigtig flotte, hvilket fremgår af billederne her på siden. Flere flotte figurer er det blevet til i mange flotte farver.
Et eksempel på man ikke for tidligt skal smide sine gamle ting ud, selv om man ikke syntes, de ikke pynter mere er også med på siden. Her ses et par røde trolde, der er blevet behandlet med en kærlig hånd og ser nu både flotte og dekorative ud og lige så gode som nye. Nu kan de holde op til flere år igen, og så er der en vis fornøjelse ved, at man selv har repareret dem og gjort dem klar til genbrugspynt i en vindueskarm eller på en hyldereol.
Nyt pensum til september
Erika Bødtker fortæller, der kommer gang i sagerne igen til efteråret, hvilket vil sige september og på torsdage med start 18.30. Mange har allerede givet tilsagn om, at de vil deltage, men bliver holdet for stort, kan der muligvis startes eftermiddagshold – eller måske endda på en anden ugeaften, men det bliver taget på til den tid.
Nogle af de ting, der bliver mulighed for at arbejde med til efteråret er flere former for figurer, der vedrører, den kommende jul.
For at deltage er det ikke nødvendigt at have forudgående kendskaber. Man skal heller ikke investere i en hel masse, ud over det man gerne vil arbejde med. Er man i tvivl, kan man kontakte Erika Bødtker på 21 29 57 97 eller på mailadressen >erikaboedtker@icloud.co<.
Tekst Cille Strøm
- Privatfoto
- Privatfoto
- Privatfoto
- Privatfoto
- Privatfoto
- Privatfoto
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Keramikcafé en succes på Voerså Museum' til en bekendt