Halvandet års fængsel for trafik-drab ved Ilbro

Halvandet års fængsel for trafik-drab ved Ilbro

20. april 2016 - kl. 13:52 - af

Retten i Hjørring dømte onsdag en mand halvandet års fængsel for at have dræbt en 19-årig kvinde fra Østervrå i en trafikulykke.

Retten dømte ham for uagtsom manddrab. Han kørte bil med meget spiritus i blodet, han kørte for stærkt, og han kørte i den forkerte side af vejen. Derfor var retten ikke i tvivl om mandens skyld i ulykken, der blandt andet kostede 19-årige Michelle Chuaphahon Larsen fra Østervrå livet.

I februar kolliderede to biler i et frontalt sammenstød ved Ilbro ved Hjørring. I ulykken døde en 19-årig kvinde, der førte den ene bil. Og nu er føreren af den anden bil – en 30-årig mand fra Ukraine – dømt for uagtsom manddrab. Han er idømt 1,5 års fængsel og en betinget udvisning. Herudover er han frakendt kørekort i fem år. Dommen faldt kort efter middag onsdag ved Retten i Hjørring.

Ulykken skete helt præcist den 15. februar på Sæbyvej ved Ilbro. Den 30-årige var stærkt påvirket af alkohol med en promille på 1,68 og kørte mindst 90 kilometer i timen på en vej, der har en hastighedsgrænse på 80 kilometer i timen.

Den 19-årige kvinde døde kort efter sammenstødet af sine kvæstelser. Med i bilen havde den 19-årige to andre piger, begge 16 år gamle. Pigerne blev kvæstet i ulykken. Den 30-årige mand blev også kvæstet i ulykken og med i sin bil havde han en 26-årig passager, der kun blev lettere kvæstet.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Halvandet års fængsel for trafik-drab ved Ilbro' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER