
Skal du have penge tilbage i skat?…
12. april 2016 - kl. 8:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Har du tjekket på ”Min side” hos Skat, om du skal have penge tilbage, ellers er det måske en god ide, at gå ind på din bankkonto i dag for at se, om der er gået ekstra penge ind.
Ca. 3.3 millioner borgere får tirsdag til sammen omkring 17,8 milliarder kr. retur i overskydende skat, men for 385.000 borgere vil den overskydende skat blive brugt til modregning i evt. offentlig gæld.
Skal du have overskydende skat tilbage, så vil pengene gå ind på din konto tirsdag. Skat udbetaler omkring 17,8 milliarder kroner til cirka 3,3 millioner borgere. De har alle betalt for meget i skat i 2015.
”I år udbetaler vi knap 17,8 milliarder kroner. Det svarer i gennemsnit til 5.329 kroner til omkring 3,3 millioner borgere. Selvom det er dejligt at få penge tilbage, så er det jo udtryk for, at man har betalt for meget i skat i løbet af året. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at ens forskudsopgørelse stemmer”, siger kontorchef i Skat, Jørgen Wissing Jensen i en pressemeddelelse.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skal du have penge tilbage i skat?...' til en bekendt