Halvårsmøde i ”Den Bette Trekant”

Halvårsmøde i ”Den Bette Trekant”

7. april 2016 - kl. 10:40 - af

Mødet blev afholdt mandag 4. april på Værestedet i Lyngså, hvor 20 deltagere, fra de forskellige arbejdsgrupper, var mødt frem.

Fælles hjemmeside: To mand fra firmaet Faurholt og Trane i Aalborg var inviteret til at fremvise en fælles hjemmeside, som de i øjeblikket arbejder med. Siden bliver færdig om ca. 14 dage og er til fælles brug, i Den Bette Trekant, der dækker landsbyerne Voerså, Lyngså og Præstbro.

Fra sted til sted: Gitte Mortensen, Lyngså, redegjorde for Distriktsudvalgets aktiviteter ”Fra sted til sted”, der finder sted i uge 33 og 34. Aktiviteterne er stort set de samme som sidste år, hvor 700 personer i alt i trekantsområdet benyttede sig af tilbudene, der var gratis for alle, med undtagelse af det afsluttende grillparty på jollehavnen i Voerså, hvor deltagerne måtte til egne lommer.

Gitte Mortensen præsenterede samtidig, den nye katalog, Den Gode Historie, der omhandler udvalgte arrangementer for børn og voksne i Toppen af Danmark.

Skandinavisk inspirations ewent: Jonnya Idskov Thulstrup gik med store planer om et ewent, og håbede der kunne findes midler til et forsøgsprojekt, så det kunne komme i gang til maj 2017. Meningen er, at erhvervsdrivende fra Skandinavien mødes og giver inspiration til hinanden. Hun søger dog hjælp fra folk, der er vant til at opbygge projekter, da hun ikke magter det alene.

Erhvervsnetværk: I samme forbindelse har hun planer om at opbygge et erhvervsnetværk. I øjeblikket har hun 17 personer i en netværksgruppe, som ryster kaskader af gode idéer af sig. Her kan blandt andet nævnes indsamling af urter til videre forarbejdelse i madvarer, kærestetur på Voer å, picnictur til Fæbroen, udendørs giftermål – måske på en scene og et blåt ishus. Den Bette Trekants” ishus, ønskesedler fra pensionister som de gerne vil have hjælp til samt egnsspil om fortidens folk i Albæk bakker. Erhvervslivet skal med, og mulighederne er mange. Næste møde i gruppen bliver afholdt 30. maj, og ovenstående forslag var kun et udpluk af, de mange idéer, som gruppen er kommet med. Til sidst opfordrede hun til at tænke kreativt, så der kunne komme mere flow i området.

Erhvervsgruppen: Berit Ravn, Præstbro, redegjorde for erhversgruppens arbejde, hvor det gik godt. Her var der et projekt i gang med lokale fødevarer og kunsthåndværk. Hun efterlyste også et fælles logo samt en skitse over en ældre cykelrute fra omdådet. Herudover var der et forslag om geocaching, der er en slag skattejagt, hvor der i forskellige områder er nedgravet små ting, som skal findes ved hjælp af en GPS.

Løvspringsfest: Søren Holm Kristensen, Præstbro, redegjorde for den kommende løvspringsfest, der finder sted i Voersåhallen 21. maj. Her var der blandt andet danseopvisning, kagekonkurrence, Ældresagens sangkor fra Sæby, børnefolkedans samt masser af harmonikamusik.

Hjertesti: I Lyngså er hjertestien helt færdig. Både skilte og vejvisere er på plads, og den benyttes flittigt. Det eneste der mangler er indvielsen, som vil finde sted, i den kommende tid oplyste Jytte Juul, Lyngså.

Voerså Børnehave: Da Frederikshavn Kommune flyttede børnehaven i Voerså, blev der ledige bygninger på Ny Skovgårdsvej. Voerså Borgerforening har i længere tid været i forhandling med kommunen om en eventuel overtagelse af bygningen eller dele deraf til ”hjemløse” foreninger i området. Det ser nu ud til at skulle lykkes, men intet er afgjort endnu, fortalte formanden for Voerså Borgerforening, Bjarke Laubek.

Præstbro Plejehjem: Huset blev opkøbt af Michael Christoffersen, der fortæller, at han ikke var alene om at drive det i starten, men det er han blevet, og han er pludselig blevet selvstændig, trods det, at både han og fru Jette begge har fuldtidsjob. I alt er der plads til 23 gæster på værelserne, og der er de nødvendige fornødenheder som køkken, bad og toiletter. På længere sigt er der et ønske om et kulturcenter samt rekreationsophold for handicappede. Et ønske om et godt samarbejde med Præstbro Borgerforening vil han også arbejde på.

Hvis der ønskes mere viden, om det gamle plejehjem, har Michael Christoffersen en hjemmeside, der hedder ferieogkulturhus.dk

Tekst og foto Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Halvårsmøde i ”Den Bette Trekant”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER