Der knokles på Agersted Friskole…

Der knokles på Agersted Friskole…

3. april 2016 - kl. 17:15 - af

Agersted Friskole er nærmest kommet flyvende fra start – ikke mindst pga. den store opbakning fra forældrene og fra borgerne i byen og oplandet. Men også i hverdagen kræver det opbakning fra både store og små, for at man kan drive en friskole, og ind i mellem er det endda nødvendigt at tage en ekstra tørn.

Selvom det i virkeligheden ikke er særlig nordjysk, kan man i Agersted efterhånden godt prale af et usædvanligt godt landsbysammenhold og fællesskab. Det viser sig især, når der er opgaver, der skal løftes, som i weekenden den 2. og 3. april, hvor bestyrelsen for Agersted Friskole har arrangeret arbejdsweekend. I løbet af dagen udfører frivillige forskellige småreparationer og gør hovedrent på landsbyens friskole, børnehave og SFO – både ind- og udvendigt.

Det er en fornøjelse at se, at forældre og borgere bakker op om skolen og møder op og yder en indsats på en dag som denne, hvor der skal tages fat, siger bestyrelsesformand på Agersted Friskole, Jakob Hassingboe. – Vi ved jo godt, at folk ofte har en travl hverdag, men det er nødvendigt, vi hjælpes ad for at kunne drive den friskole, vi gerne vil have i byen. Ikke kun økonomisk, men også fordi skolen bygger på værdier som fællesskab og engagement, siger Jakob.

Skolen har siden opstarten i august 2015 opereret med frivillig rengøring, hvor forældre og andre engagerede borgere på skift har gjort rent på byens skole.

Det var en ordning, der for så vidt fungerede godt, men i perioder også var hård for de frivillige, som for de flestes vedkommende jo var travle børnefamilier, der har nok at se til i hverdagen. Derfor var det en stor fornøjelse – med afsæt i en sund økonomi – at kunne ansætte to professionelle rengøringsassistenter, fortæller bestyrelsesmedlem Marlene Ulrikke Hedegaard.

Dog er det stadig nødvendigt at tage en ekstra tørn et par gange årligt, for at få udført noget vedligeholdelse og hovedrengøring på både skolen, i børnehaven og SFO’en, lyder det fra Marlene.

Mens der bliver gjort hovedrent i klasselokaler, installeret nye projektorer, repareret på skolens multibane, skuret og skrubbet i skolekøkkenet og tørret af i skuffer og skab over alt på skolen, har byens “Numlinge”, som er FDF spejderholdet for de 0-6 årige, inviteret de store børn med ind i bålhytten for at lave snobrød. Så mens forældrene knokler på skolen, hygges der om børnene hos spejderne et stenkast væk fra skolen. I det hele taget kan dette ses som et eksempel på, hvordan man står sammen og hjælper hinanden i Agersted. En hjælp, der er nødvendig for at drive en friskole.

Agersted Friskole har i dag over 100 børn i skole og børnehave, og oplever stor interesse fra forældre, der vil høre, hvad skolen kan tilbyde som alternativ til kommunens folkeskoler. I byen oplever man også en større interesse fra mulige tilflyttere, så selvom det til tider kræver hårdt arbejde at etablere og drive en friskole, så er man i Agersted glade for, at man tog springet og grundlagde skolen, da Brønderslev Kommune valgte at lukke byens folkeskole.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der knokles på Agersted Friskole...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER