Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark

Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark

1. april 2016 - kl. 0:01 - af

Bibliotek_600x250Hvad var det, der fik danskere til at udvandre specielt til USA? Var det særlige forhold i Danmark eller USA, der gjorde det, og kan vi trække paralleller til nutidens folkevandringer? Hør mag. art. Henning Bender, der bl.a. har været leder af Udvandrearkivet i Aalborg, sætte ord og vinkler på disse spørgsmål, mandag 11. april, kl. 19, på Sæby Bibliotek.

Slægtninge, der udvandrer, er noget rigtig mange familier er støt på, når de granske deres slægts historie. I perioden fra 1850 til 1914, men også før og efter denne periode, var der rigtig mange, der søgte lykke – især i USA og Canada.

En kapacitet på området, mag. art Henning Bender tager tilhørerne med tilbage i historie, hvor han kigger på, om det var særligt vanskelige vilkår i Danmark, og særligt gunstige betingelser i USA og Canada, der fristede til denne udvandring. Var det løftet om, at finde lykken, eller ren desperation, der fik danskere i store tal til at forlade alt og kaste sig ud i det ukendte?

Henning Bender kommer også ind på, hvad der rørt sig rent politisk både herhjemme og ude i verdenen, og kan der trækkes paralleller til den folkevandring, vi er vidne til i dag?

En stor kapacitet
Dagens gæst har hele sit liv arbejde med udvandringens historie og er samtidig en meget dygtig formidler af emnet. Han har skrevet et stort antal artikler og bøger om dansk oversøisk udvandring fra alle danske regioner og lokalområder, svensk indvandring til Danmark, samt fotohistorie og industrihistorie. Han har særligt beskæftiget sig med historie vedrørende årene 1840-1940. Flere bøger er udkommet på både engelsk og tysk.

Han er født i København, uddannet mag.art i historie fra Københavns Universitet i 1972, og var herefter stadsarkivar i Aalborg fra 1974 til 2008, leder af Udvandrerarkivet 1989-2008 og direktør for Bornholms Forskningscenter 2000-2002.

Foredraget, der er tilrettelagt i samarbejde med Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn, er for alle med både historisk og slægtshistorisk interesse. Billetter kan købes på bibl.frederikshavn.dk eller på et af kommunens biblioteker.

group of vintage family and wedding photos circa 1885-1900. nostalgic sentimental pictures collage on white background. original photos with scratches and film grain

group of vintage family and wedding photos circa 1885-1900. nostalgic sentimental pictures collage on white background. original photos with scratches and film grain

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger