Stærk profil bliver ny plejefaglig direktør på Sygehus Vendsyssel

Stærk profil bliver ny plejefaglig direktør på Sygehus Vendsyssel

29. februar 2016 - kl. 12:16 - af

Et enigt ansættelsesudvalg har blandt et stærkt ansøgerfelt med 12 kandidater peget på 47- årige Charlotte Fuglesang fra Silkeborg, som ny plejefaglig direktør på Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors.

Charlotte Fuglesang kommer fra en stilling som oversygeplejerske og dermed en del af afdelingsledelsen på Hjerteafdelingen i Aarhus. En meget stor hospitalsafdeling med mere end 500 ansatte og et årsbudget på 420 mio. kr., hvor man de seneste år har været gennem en fusionsproces af to hjerteafdelinger.

Hun blev af et enigt ansættelsesudvalg valgt efter samtaler og tests blandt et stærkt ansøgerfelt med 12 kandidater, fortæller sygehusdirektør Henrik Larsen:

– Valget faldt på Charlotte Fuglesang, da hun både er visionær og driftssikker og har klare ambitioner. Hun har stor erfaring med arbejdet omkring patientsikkerhed, økonomi og planlægning, omlægning af patientforløb samt HR og serviceområderne og vil være i stand til at bidrage til formuleringen af en overordnet vision og sammenhæng for sygehusene. Vi glæder os til samarbejdet med Charlotte og ser frem til, at vi med hendes stærke kompetencer på holdet får et velfungerende og stærkt samlet sygehus ud af fusionen af de to sygehuse i Vendsyssel og Thy.

Som plejefaglig direktør kommer Charlotte Fuglesang sammen med sygehusdirektør Henrik Larsen og lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen til at stå i spidsen for samlingen af Sygehus Vendsyssel – i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Skagen – og Sygehus Thy-Mors i Thisted. Det samlede sygehus navngives tirsdag 1. marts af Regionsrådet.

Med baggrund i fusionen af hjerteafdelingerne i Aarhus har Charlotte Fuglesang gode erfaringer at trække på i sygehusenes fusionsproces, og hun glæder sig til at påbegynde arbejde i Nordjylland:

– Med mig i direktionen skal man være parat til at udfordre ambitionsniveauet. Ikke alene skal sygehusene være en vigtig aktør i det nordjyske sundhedsvæsen – sygehusene skal være kendt ud over regionen for at være blandt de første, der finder nye måder at etablere og praktisere fremtidens sundhedsydelser.

Charlotte Fuglesang begynder snarest muligt i stillingen som plejefaglig direktør.

Kort om Charlotte Fuglesang

  • Siden 2011 oversygeplejerske på fusionerede hjerteafdelinger i Aarhus AUH.
  • 2009-2011 oversygeplejerske på hjerteafdeling B, AUH Skejby
  • 2006- 2009 afdelingssygeplejerske kardiologien, Regionshospitalet i Silkeborg.
  • Master i ledelse, 2010
  • Master i Sundhedsvidenskab og forskningsmetodologi, 2003
  • Bachelorgrad i filosofi
  • Uddannet sygeplejerske fra Silkeborg
  • Født 18. okt. 1968, gift, mor til 12-årige Asger og bosat i Silkeborg. Men glæder sig til at flytte til det nordjyske.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stærk profil bliver ny plejefaglig direktør på Sygehus Vendsyssel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger