Tandlægerne Vestergade får kvalitetsstempel

Tandlægerne Vestergade får kvalitetsstempel

25. februar 2016 - kl. 0:27 - af

250x600 Inge_K_AndersenTandlægerne Vestergade Sæby er efter længere tids arbejde med kvalitetssikring blevet ISO 9001 certificeret.

Baggrunden for ISO certificeringen er et ønske om at sikre patienterne en god og professionel behandling på klinikken.

”At være ISO certificeret betyder i bund og grund, at man har dokumentation for at have styr på alle rutiner og arbejdsgange på klinikken. At man altid ved, hvad man gør og hvorfor. Det har givet os optimale muligheder for at sikre den bedste kvalitet i behandlingen af vore patienter”, siger tandlæge og ejer af Tandlægerne Vestergade Sæby, Inge Kjær Andersen. ”I Danmark er det under 10 % af klinikkerne, der er ISO- Certificeret, så vi er rigtig stolte af certifikatet”.

At blive ISO certificeret er ikke noget man bare lige gør. Det tager lang tid og kræver både mange arbejdstimer og omfattende investeringer. Alle arbejdsgange og rutiner indenfor både behandlinger, hygiejne og drift skal diskuteres og dokumenteres. Og alle medarbejdere på klinikken er inddraget i processen. Derfor var der da også stor glæde på hos alle medarbejderne i Tandlægerne Vestergade Sæby da certificeringen var i hus.

Tryghed for patienterne
For medarbejderne på klinikken betyder det især meget, at patienterne føler sig i gode hænder, når de lægger sig i stolen. Som ansat på en ISO certificeret klinik arbejder man hele tiden på at øge denne tryghed. Det sker bl.a. ved at give patienterne en god og relevant information, så den enkelte patient kan være helt tryg, når der skal tages stilling i forbindelse med en behandling.

”Med vores ISO certificering har vi fået papir på, at vi lever op til nogle meget høje standarder, og det er en fordel både for os selv og for patienterne, som kan se på diplomet, at det er sikkert og trygt at være patient hos os”, siger tandlæge Inge Kjær Andersen. F.eks. kan vi garantere at vi altid bruger rent vand i vores boremaskiner, og at alle filtre renses og kontrolleres med faste intervaller.

ISO 9001 certifikatet udstedes af DNV-GL, som løbende kommer på kontrolbesøg, for at sikre at hygiejnen og kvaliteten forbliver på det høje niveau, der er en forudsætning for at opnå og beholde certificeringen.

Obligatorisk efteruddannelse og førstehjælp
Som patient på en ISO certificeret tandklinik, kan man forvente at møde et professionelt og veluddannet personale. Alle ansatte deltager løbende i en obligatorisk efteruddannelse.

”Ud over den faglige efteruddannelse her er vi alle sammen – som en del af certificeringen – regelmæssigt på førstehjælpskursus. Det kan man jo sige, er en fordel både for vore patienter og for lokalsamfundet her omkring klinikken, hvis der skulle ske noget”, siger Tandlægerne Vestergade Sæby og tilføjer smilende, ”jeg håber bare, at vi aldrig vil få brug for det”. 

Tandlægekæde som initiativtager
Tandlægerne Vestergade Sæby klinik er medlem af kæden dinTANDLÆGE, og det er her ideen om ISO 9001 certificeringen opstod. Da kædens værdier især bygger på kravet om høj kvalitet på medlemsklinikkerne, er målet, at alle klinikker i kæden på sigt skal ISO certificeres. Dette projekt skal sikre, at patienterne altid kan forvente en ensartet behandling af højeste kvalitet uanset hvilken dinTANDLÆGE klinik, de besøger.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tandlægerne Vestergade får kvalitetsstempel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER