Spritbilist var skyld i 19-årigs meningsløse død

25. februar 2016 - kl. 11:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

I dag begraves 19-årige Michelle Chuaphahon Larsen fra Østervrå, der så brutalt blev dræbt i en tragisktrafikulykke ved Ilbro forrige mandag.

Midt i sorgen, afmagten og medfølelsen synes det hele så urimeligt, så uretfærdigt, og alle følelser forstærkes ved, at det nu er kommet frem fra anklagemyndighed, at den kun 19-årige kvinde – der gik på HNX på Hjørring Ny 10. –  sandsynligvis mistede livet på grund af endnu en spritbilist.

Bilisten havde en promille over det tilladte 0,5, og tekniske undersøgelser har vist, at han kørte i den forkerte side af vejen, da han stødte frontalt ind i bilen med Michelle Chuaphahon Larsen fra Østervrå. Den aften blev manges tilværelse slået i stykker.

Føren af bilen, som naturligvis ikke er dømt, er varetægtsfængslet og får senere sandsynligvis en sigtelse for uagtsomt manddrab, hvilket er den brugte juridiske sigtelse, når man dræber med et køretøj. Straffen ses ofte at være betinget – altså uden afsoning i fængsel på betingelse af, at det ikke gentager sig inden for en nærmere fastsat årrække. I såkaldte grove tilfælde kan det blive til afsoning af en dom, hvilket retten senere tager stilling til. Spiritus kan være en skærpende omstændighed.

Tilbage er tanken; kunne det være undgået, så Michelle Chuaphahon Larsen fra Østervrå stadig ville være i live, hvis den modkørende bilist ikke havde sat sig bag rattet efter indtagelse af alkohol.

Tilbage er også tanken; Hvorfor var der ingen, der greb ind og forhindrede ham i at køre i påvirket tilstand?

Vi må nok alle kigge indenad og begynde at sige fra, når man oplever, at nogen vil køre bil eller andet motorkøretøj i påvirket tilstand. Tag nøglerne, hvis vedkommende ikke vil følge et godt råd. Og hvis man har kendskab til en påvirket bilist på vejen, så ring til politiet og få ham bremset, inden det koster førlighed og måske liv.

Hvis vi ikke gør noget, er det moralsk også en form for medvirken. Vi kan ikke tillade os selv den luksus blot at lukke øjnene og håbe på det bedste. Måske går det også ud over én, du kender…