Hvem bør oprette et testamente?
…

24. februar 2016 - kl. 11:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Hvert år oprettes der rigtig mange testamenter, men der er alligevel mange, der aldrig får oprettet et testamente, og det er i virkeligheden de færreste, der ikke har grund til at oprette et testamente.

Det er først og fremmest de personer, der skylder mere væk, end de ejer, og som ikke regner med, at de nogensinde kommer til at eje noget, hvor det ikke vil være nødvendigt med et testamente.

Ellers er situationen den, at rigtig mange kan have brug for et testamente.

Ugifte samlevende
Lever man i et papirløst forhold – ugifte samlevende – skal man oprette testamente, hvis man vil arve hinanden. Dette gælder, uanset om man har børn sammen og uanset, hvor lang tid man har boet sammen. Man arver altså ikke hinanden, selvom man har boet sammen i mange år. Det er en udbredt misforståelse blandt mange.

Gifte uden børn
Er man gift og har man ingen børn, kan der også være en ide i at oprette et testamente. Man kan nemlig med et testamente bestemme, hvorledes værdierne skal fordeles efter, at den længstlevende er død. Laver man ikke testamente og dør længstlevende uden at have giftet sig igen, vil arven ved længstlevendes død blive fordelt med ½ til førstafdødes slægt og ½ til længstlevendes slægt.

Gifte med særbørn
Er man gift og har man selv eller ens ægtefælle børn – kaldet særbørn – , kan man med testamentet sikre sin ægtefælle betydeligt bedre, end hvad der følger af arveloven. Er der fælleseje i ægteskabet, hvilket der er for langt størstedelen af alle gifte danskere, vil den længstlevende uden testamente få 3/4 af de samlede værdier, og afdødes børn vil få 1/4 til deling.

Ved at oprette gensidigt testamente kan man bestemme, at den længstlevende skal have 15/16 af de samlede værdier og således, at afdødes børn alene dele 1/16, kalder tvangsarven.

Enlig uden børn
Er man enlig og uden børn, vil arven tilfalde ens forældre, søskende, søskedebørn ( nevøer/niecer), bedsteforældre, mostre/morbrødre/fastre/farbrødre, staten, i nævnte rækkefølge. Fætre og kusiner er ikke arvinger i henhold til arveloven og arver således ikke, medmindre man laver et testamente. Ønsker man en anden fordeling af arven, skal man frit oprette testamente. Man kan eksempelvis lade andre familiemedlemmer arve. Eller man kan lade arven tilfalde en velgørende institution, som kan modtage arv uden at skulle betale boafgift.

Enlig med børn
Er man enlig med børn, arver ens børn automatisk alt, hvad man efterlader sig. Ønsker man en anden fordeling eller en begrænsning i den arv, som et barn måtte modtage, skal man oprette et testamente. Et barn skal altid modtage sin tvangsarv. Tvangsarven er ¼ af, hvad barnet ville have arvet efter arveloven. Man kan ikke gøre sine børn arveløse, medmindre man har brugt hele sin formue og der således ikke er noget at arve.

Særeje
I alle ovennævnte tilfælde, vil der være behov for at få lavet et testamente, hvis man ønsker, at den arv, der skal gå til sin arving, skal være særeje for arvingen. Særeje betyder, at arvingen i tilfælde af skilsmisse eller separation ikke skal dele arven med sin ægtefælle. 

Øvrigt forhold
Der er mange andre ting, man kan bestemme i et testamente. For eksempel kan man bestemme, at arven til ens børn skal båndlægges, til børnene fylder 25 år. Man kan også bestemme, at der skal sættes et beløb af til vedligeholdelse af ens gravsted for eksempel i 50 år. Eller man kan tilkendegive, hvem man ønsker skal have forældremyndigheder over ens børn, hvis man selv dør, inden børnene fylder 18 år.

Vi tilbyder i øjeblikket et gratis familietjek, hvor man helt uforpligtende kan komme til møde til en drøftelse af behov for testamente med videre. Ring 70 15 1000 og få en tid.

Advokat Helle Mørch Sørensen (L)
Advokat Carsten Jacobsen