Travlhed omkring månedsskiftet i hele Sæby

Travlhed omkring månedsskiftet i hele Sæby

21. februar 2016 - kl. 0:49 - af

Havnefoto_600x250Der bliver almindelig travlhed i tilbud, man kan frekventere samt i forenings- og klublivet i øvrigt omkring månedsskiftet fra februar til marts i Sæby og omegn.

Mandag den 29. februar kl. 19 har ”Retfærdighedens Venner” indkaldt til generalforsamling, som i sagens natur afholdes i Retfærdigheden i Algade i Sæby. Bestyrelsens beretning vil blive fremlagt af formand Alice Thaarup.

Tirsdag den 1. marts kl. 19-21 fortæller Merete Bonde Pilgaard i Hørby Sognehus om sit engagement i foreningen ”Venligboerne”.

Også kl. 19 samme aften afvikler Hjerteforeningen i Sæby i Manegen i Sæby et foredrag med titlen ”Hvad sker der, når man trykker 112?” Her vil sundhedsfaglig konsulent i Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland, Christina Brønner nærmere præsentere, hvilke alarmklokker der går i gang, når nogen ringer på alarmtelefon 112. Der er gratis adgang til arrangementet. Læs mere via dette link:

https://saebyavis.dk/2016/02/05/hvad-sker-der-naar-man-trykker-112/#more-85279

På Hotel Viking er der samme aften kl. 19,30 besøg af folketingsmedlem og debattør Naser Khader, der vil foredrage om Islamisk Stat. Entréen er 100 kr. Foredraget, som arrangeres af Lions Club Sæby, er baseret på Naser Khaders nyeste bog ”Hjertet bløder – arabisk forår og opløsning” fra april 2015. Med udgangspunkt i bogen gør Naser status efter 4 år med arabisk forår og opløsning i den muslimske verden og stiller det essentielle spørgsmål, om der stadig er lys for enden af tunnelen? Eller om vi i stedet skulle ønske os tilbage til en tid, hvor slyngler som Gadaffi, Mubarak, Saddam og Assad holdt hinanden i skak?

Via dette link, kan der læses nærmere om foredraget og om, hvorledes man kan købe billet. Det er desuden muligt at bestille spisning på Hotel Viking.

https://saebyavis.dk/2016/02/05/naser-khader-holder-foredrag-om-islamisk-stat/

Onsdag den 2. marts afvikler DDS-spejderne Sæbygårdgruppen årsmøde i Sæby Fritidscenter fra kl. 17,30-20. Årsmøde svarer til generalforsamling, hvor bl.a. formand Maria Stubberup Heinig aflægger beretning.

Torsdag den 3. marts kl. 19,30 i Manegen afvikler Kræftens Bekæmpelse årsmøde samt foredrag om kræftrådgivning: ”Hvad laver man på Kræftrådgivningen i Frederikshavn?” Efter foredraget med Susanne Frydkjær afholdes årsmøde med beretning fra formand Emmy Jakobsen.

Via dette link kan der læses mere om arrangementet:

https://saebyavis.dk/2016/02/15/foredrag-og-aarsmoede-i-kraeftens-bekaempelse-i-saeby/#more-85638

Tekst af Per Rye

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Travlhed omkring månedsskiftet i hele Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER