Et venligt prik kan forbedre håndhygiejne på sygehuse

20. februar 2016 - kl. 0:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Et pilotprojekt på fire sygehusafsnit i Region Nordjylland viser, at nudging kan forbedre håndhygiejnen og dermed være med til at forebygge infektioner.

Øget opmærksomhed og bedre udførelse
Et prik på et sygehus kommer ikke altid fra en kanyle. Det kan også være i form af nudging, som kan betegnes som et venligt prik på skulderen, der skal påvirke personer til at udføre en bestemt handling.

På fire udvalgte sygehusafsnit i Region Nordjylland er der i løbet af 2015 gennemført et pilotprojekt, hvor man med held har brugt nudging til at forbedre håndhygiejnen. En bedre håndhygiejne formindsker antallet af hospitalserhvervede infektioner, der både medfører længere indlæggelsestider og i værste fald dødsfald.

– Projektet har vist, at det ved hjælp af nudging er muligt både at øge opmærksomheden på håndhygiejne, og forbedre personalets udførelse af korrekt håndhygiejne, fortæller Jens Yde Blom, leder af Infektionshygiejnen i Region Nordjylland.

”Håndlangeren” gjorde det beskidte arbejde
Til de forskellige nudges var der udviklet en figur kaldet ”Håndlangeren”, som på roll ups, plakater og klistermærker på gulv og spritdispensere dukkede op med budskaber som eksempelvis “Rene hænder smitter ikke. Lad mig gøre det beskidte arbejde. Kærlig hilsen Håndlangeren”.

– Interviews med personalet har vist, at ”Håndlangerens” tilstedeværelse på afsnittene gjorde lidt over halvdelen af det kliniske personale mere opmærksomme på vigtigheden af håndhygiejne, så de anvendte hånddesinfektionsmiddel i situationer, hvor de normalt ikke gjorde det. Og for omkring 60 procent havde ”Håndlangeren” medvirket til mere dialog om håndhygiejne både mellem faggrupperne, men også i dialogen med patienterne, forklarer Jens Yde Blom.

Indsats skal fokuseres til afsnit med behov
For at måle, om personalet i forsøgsperioden blev bedre til at udføre håndhygiejne, blev der foretaget såkaldte audits før og efter perioden med nudging på afsnittene. På tre af de fire afsnit fandt man en forbedring, mens der på det sidste afsnit ikke blev opnået forbedringer, da man i forvejen var meget gode til håndhygiejne.

– Her er det interessant, at de afsnit med størst potentiale for forbedring også forbedrede sig, mens nudging ikke virkede ved det afsnit, der klarede sig bedst inden nudging-perioden. Det viser mig, at vi ved en ny indsats med fordel kan sætte ind på de afsnit, hvor vi ved audits kan konstatere et behov for at sætte ekstra fokus på håndhygiejne, siger Jens Yde Blom.

Eksempelvis vil Infektionshygiejnen fremover forsøge sig med nudges i såkaldt rene områder – altså skabe og lokaler, hvor det er nødvendigt at foretage håndhygiejne, inden man går i gang med opgaven. Det kunne være et medicinrum eller -skab. Derudover vil der blive arbejdet på at gøre spritten nemmere tilgængelig på de store flersengsstuer.

Pilotprojektet har været støttet med 900.000 kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet.