Spillemandsmesse i Sæby Kirke – skal du være en del af koret?

Spillemandsmesse i Sæby Kirke – skal du være en del af koret?

18. februar 2016 - kl. 10:49 - af

Saeby kirke_600x250Lørdag d. 9. april kl. 14 bliver der spillemandsmesse i Sæby Kirke. Det er en gudstjeneste iklædt dansk folkemusik men bestående af de led, som er kendt fra en traditionel dansk søndagsgudstjeneste. Så samtidig med at musikken er meget anderledes, vil der også være en grad af genkendelighed. Musikken er komponeret for kor, solist og fællessalmer for menighed, Der vil være prædiken og altergang. Et lokalt spillemandsorkester, lokale kor, sopran Lene Madsen og sognepræst Keld Skovgård medvirker. Lokale folkedansere er også inviteret til at være med, og adskillige har allerede meldt sig.

Kom og syng med i koret
Lokale kor er blevet spurgt om at medvirke, og der er også kommet positiv respons. Synger du ikke i forvejen i et kor, der skal medvirke, er der alligevel mulighed for at være med som korsanger, idet der bliver dannet et ad hoc kor til lejligheden. Koret vil øve fire aftner – mandagene 29. februar, 7. marts og 14. marts kl. 19.00 – 21.30 i Klosterfløjen ved Sæby Kirke, samt mandag d. 4. april kl. 19.00- 21.30 i kirken, hvor der er fælles prøve for alle kor og orkester. Har du lyst at prøve at synge i kor ved denne lejlighed, så kom endelig; du behøver ikke at have erfaringer med korsang i forvejen. Meld dig så vidt muligt til inden til Solveig Skovgård på tlf. 2536 0217, hvor du også kan få yderligere information.

Sæby Kirke håber at rigtig mange vil deltage, som kor, dansere eller menighed og være med til at gøre dagen festlig. Tillader vejret det, vil folkedanserne efter at have danset ud af kirken til sidst i gudstjenesten også danse på plænen ved kirken.

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spillemandsmesse i Sæby Kirke – skal du være en del af koret?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger