Julie Risum Hansen fra Sæby vandt novellekonkurrence

Julie Risum Hansen fra Sæby vandt novellekonkurrence

18. februar 2016 - kl. 0:47 - af

16-årige Julie Risum Hansen har talent for at skrive.

Til hverdag går hun

på forfatterlinjen på Venø Efterskole, og som en del af undervisningen deltog linien i Herlufsholm Fantasy bogmesses novellekonkurrence. Julie sendte sin novelle afsted, og tænkte ikke så meget mere over det. Men det kom hun til, for snart viste det sig, at hun var vinderen i kategorien 16-18 år med novellen” Odium Puer”! En mystisk og spændende novelle i flere lag, der umiddelbart handler om en altødelæggende vind, men også kunne handle om en indre rejse.

På Sæby Bibliotek blev vi meget glade over at blive kontaktet fra Bogmessen for at høre, om vi ville overrække Julie hendes præmie – en professionel illustrator har nemlig sat billede på historien, billedet er herefter lavet til en plakat og er blevet indrammet.

Mandag den 15. februar kom Julie forbi Sæby Bibliotek, og børnebibliotekar Merete Trap overrakte hende den flotte præmie.

Vi er super stolte af at have sådan en ung og dygtig forfatterspire boende i ”vores” by, og det var en fornøjelse for børnebiblioteket at blive involveret i projektet.

Illustrationen til Julies novelle ”Odium Puer” kan ses på Sæby Bibliotek og hvis man har fået lyst til at læse novellen, kan den læses på www.frilaesning.dk.

JulieRisom copy

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julie Risum Hansen fra Sæby vandt novellekonkurrence' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger