Regionspolitikere hørte om Frederikshavner-model

Regionspolitikere hørte om Frederikshavner-model

13. februar 2016 - kl. 10:17 - af

IMG_Frederikshavn_Raadhus_600x250_5036Region Nordjyllands politikere i Udvalget for Sundhed og Sammenhæng har afholdt et temamøde om ligestilling for somatik og psykiatri.

I et af oplæggene fortalte idrætskoordinator ved Frederikshavn Kommune, Søren Vestergaard Pedersen, om samarbejde mellem sengeafsnit/ambulatorium og kommunen vedrørende fysisk aktivitetstilbud for mennesker med psykiske sygdomme.
Søren Vestergaard Pedersen fortalte om sit job bl.a. med idrætsforeningen for psykisk sårbare ”MOB DIN KROP” og gav praksiseksempler fra Frederikshavn Kommune, hvor der arbejdes med at gøre idræt, samarbejde på tværs, borgerinddragelse og sundhedsfremme til en god cocktail.

”Idræt for sindslidende” er et tilbud i Frederikshavn Kommune til psykisk sårbare borgere eller borgere, der allerede er tilknyttet socialpsykiatrien. Søren Vestergaard Pedersen varetager opgaven i tæt samarbejde med idrætsforeningen MOB DIN KROP og er både instruktør og tovholder. Blandt vores aktiviteter er svømning med lidt vandaerobic, fodbold og floorball, indendørs curling, gåture og krolf (halvt kroket og halvt golf), bueskydning og badminton.

Aktiviteterne bliver afholdt i et tempo, hvor alle kan være med og gerne få pulsen op, men der er også plads til et hvil på bænken. Idrætsforeningen tilbyder aktiviteter i Skagen, Frederikshavn og Sæby – og ofte er der aktiviteter, hvor man mødes på tværs af alle tre byer. Der er tillige forskellige sociale aktiviteter som klubaftener og fester, og man tager også sammen til forskellige sportsarrangementer i kommunen.

Via dette link kan der læses mere om ordningen i Frederikshavn Kommune:

https://frederikshavn.dk/Sider/Idr%C3%A6t-for-sindslidende.aspx

samt til programmet for ”MOB DIN KROP”:

https://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/Sundhed-og-Aeldre/Mob%20din%20Krop%20program%202015-2016.pdf

 

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionspolitikere hørte om Frederikshavner-model' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER