Spar Nord Sæby: Bedste årsresultat nogensinde

Spar Nord Sæby: Bedste årsresultat nogensinde

10. februar 2016 - kl. 17:22 - af

SN_Rikke_Kloppenborg_250815_000196 copyMed et resultat før skat på godt 1 milliard kroner har Spar Nord Sæby sammen med resten af banken opnået det bedste resultat i bankens historie. Der er tale om en fremgang på mere end 50 procent i forhold til sidste år, og det skyldes blandt andet, at flere 10.000 danskere netto i løbet af 2015 valgte Spar Nord som ny bankforbindelse.

Spar Nord Sæby lander sammen med resten af Spar Nord et resultat for 2015 på 1.074 millioner kroner før skat. Det svarer til en fremgang på 52 procent sammenlignet med 2014 og er det bedste resultat i bankens 192 år lange historie.

Afdelingsdirektør Rikke Kloppenborg i Spar Nord Sæby er tilfreds med resultatet. Hun peger på, at rekordresultatet blandt andet skyldes, at flere end 10.000 danskere netto i 2015 valgte Spar Nord Sæby eller en af de andre 69 lokale Spar Nord-banker som ny bankforbindelse.

– Vi tager kundetilgangen som et udtryk for, at der er rigtig mange, der godt kan lide vores måde at drive bank på, og det har selvsagt en positiv afsmittende effekt på vores regnskab, når vi på landsplan får flere end 10.000 nye kunder netto om året, siger Afdelingsdirektør Rikke Kloppenborg.

Hun tilføjer, at banken i fjerde kvartal 2015 har lanceret et nyt fordelsprogram under navnet StjernePLUS, der skal gøre det endnu mere interessant for både eksisterende og nye kunder at samle flere forretninger i Spar Nord.

– Vi vil rigtig gerne lave flere forretninger med vores kunder, og det nye fordelsprogram gør det meget håndgribeligt, hvad du får ud af det som kunde, hvis du eksempelvis samler dit boliglån, billån og forsikring hos os, tilføjer Rikke Kloppenborg.

Boliglån og opsparing i fokus
Ud over kundetilgangen skyldes rekordresultatet også, at Spar Nord i første kvartal opnåede en gevinst ved salget af aktierne i Nørresundby Bank. Dertil kommer en ekstraordinær høj aktivitet inden for forretningsområderne boliglån og opsparing i første halvår.

– I begyndelsen af 2015 havde vi helt usædvanlig travlt med at ekspedere nye boliglån med lavere renter. Samtidig fik de lave renter på indlån mange af vores kunder til at vælge alternative opsparingsmuligheder, og det er stadig noget, som vores kunder efterspørger i stor stil, uddyber Rikke Kloppenborg.

Udlodder 87 procent
På baggrund af årsresultatet og Spar Nords stærke kapitalposition indstiller bestyrelsen, at der udbetales et kontant udbytte på 3 kroner per aktie. Det skal ses i sammenhæng med, at der allerede er udbetalt 2 kroner per aktie i ekstraordinært udbytte, og dermed bliver det samlede kontante udbytte på 5 kroner per aktie svarende til 628 millioner kroner eller 70 procent af årets resultat efter skat.

Ud over det kontante udbytte iværksætter Spar Nord et aktietilbagekøbsprogram på 150 millioner kroner, der forventes gennemført fra medio februar og frem til udgangen af 2016. Dermed lander den samlede udlodning på omkring 87 procent af årets resultat efter skat.

Om Spar Nord
Med flere end 395.000 kunder, 1.538 medarbejdere og 70 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og leverede i 2015 et overskud før skat på 1.074 millioner kroner.

Spar Nord ejes af cirka 117.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord Sæby: Bedste årsresultat nogensinde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER