Tilladelse til indvinding af vand ved Toftelund

Tilladelse til indvinding af vand ved Toftelund

9. februar 2016 - kl. 0:05 - af

Frederikshavn Kommunes Center for Teknik og Miljø har givet tilladelse til fortsat indvinding af op til 20.300 m3 grundvand om året fra Toftelund vandværks kildeplads beliggende på Andreas Sørensensvej 7 i Sæby.

Indvindingens formål er at forsyne borgerne i Toftelund vandværks forsyningsområde med rent drikkevand samt udpumpning via Toftelund vandværk. Afgørelsen er truffet i henhold til vandforsyningslovens § 20, og tilladelsen gælder helt frem til 1. april 2046. Der er 2 boringer. Vandet behandles ved iltning i lukket system og filtrering gennem lukket trykfilter.

Vandværket leverer vand af tilfredsstillende kvalitet jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Der sker ingen ændringer i vandværkets indretning og funktion. Indvindingen på de 2 boringer skal foregå så skånsomt som muligt og ved skiftende drift mellem boringerne.

Der er samtidig truffet afgørelse om, at tilladelsen ikke kræver udarbejdelse af VVM-redegørelse. Frederikshavn Kommune har vurderet, at indvindingen ikke får væsentlige påvirkninger på miljøet.

Afgørelsen er truffet i henhold til ”Lov om planlægning”. Vandværket skal indberette den årlige indvindingsmængde til kommunen opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske inden 1. februar det efterfølgende år. Filterskyllevandet ledes til offentlig kloak.

Påvirkningsområdet ligger ikke indenfor eller i nærheden af Natura 2000, og der er derfor ingen påvirkning af udpegningsgrundlaget for sådanne områder. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for en række dyrearter, og projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer.

Indvindingsoplandet er delvist sammenfaldende med Ørnedalsværket, der dog indvinder fra et primært magasin. Nitratindholdet fra vandværket er under 10 mg/l og jævnt faldende. Der er i de senere år fundet pesticider af forskellig art i grundvandet på kildepladserne, men koncentrationen af pesticider er under grænseværdien for drikkevand. Der er endvidere bl.a. fundet atraziner i mængder under kravværdierne for vandværksvand.

Kommunen har sendt kopi af tilladelsen til Embedslægeinstitutionen i Nordjylland, Danmarks Sportsfiskerforbund, Lystfiskerforeningen Frederikshavn, Danmarks Naturfredningsforening (+ lokalkomitéen), Forbrugerrådet, Friluftsrådet (+ lokalafdelingen heraf).

Hvis man ønsker at klage over afgørelsen, kan det ske til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som findes på et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk ogwww.virk.dk.

Man kan læse meget mere om tilladelse og baggrund herfor via disse links:

http://frederikshavn.dk/Sider/Tilladelse-til-indvinding-af-vand-fra-Toftelund-vandv%C3%A6rks-kildeplads.aspx

http://frederikshavn.dk/Documents/center_for_teknik_og_miljo/By%2c%20milj%C3%B8%2c%20trafik/PAAE%2028012016/Indvtill_Toftelund%20VV_28012016.docx.pdf

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilladelse til indvinding af vand ved Toftelund' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger