Der er kommet gang i kulturen i Understed

Der er kommet gang i kulturen i Understed

8. februar 2016 - kl. 10:00 - af

2016 er startet helt forrygende for kulturen i Understed, først udsolgt til foredraget med krigslæge Wiera Jensen ”Mamma Doc” i Understed forsamlingshus d. 25. januar. Derefter 2 hurtigt udsolgte koncerter i Understed Kirke med ”Die Herren” d. 4. februar. Kulturen har fået et nøk opad, og Understed er igen på landkortet.

”Mamma Doc” fik på medrivende vis fortalt om sit liv som Polsk flygtning, der kom til Danmark og blev uddannet læge, til hvordan hun mistede sin mand på tragisk vis, og hvad hun oplevede på fronterne som krigslæge i mange år. Tilhørerne blev fanget af det spændende og samtidig hårde liv, Wiera har levet.

”Die Herren ” indtog med bravur Understed Kirke, da de fremførte numre fra det religiøse irske band U2. Forsangeren Morten Marcher indtog hele kirken, da han sprang omkring i midtergangen og sang meget intenst til enkelte personer, så den enkelte følte sig helt alene med ham.

Der var hurtigt en super god stemning, og publikum klappede og skrålede med på de kendte sange. ”Die Herren” fik på intens vis hele forsamlingen til at tænke over, at deres liv skal leves hver dag og gribe den kærlighed som kommer til en. Til slut blev der rykket sammen i midtergangen, og det emmede virkelig af en unik koncert, med hujende og klappende publikum foran scenen.

Dette arrangement fortjener helt sikkert en gentagelse. Det er skønt at se at Understed-Karup menighedsråd tør lave nytænkning, for at få endnu flere til at opleve kirkens rum, således det ikke blot er søndagens og højtidernes gudstjeneste, der skal få folk ind i den flotte kirke.

Nu kan man håbe, at Understed Idrætsforening, som var arrangører på foredraget og Understed – Karup menighedsråd, som var arrangører på koncerterne, har lyst og mod til at drage mere kultur til Understed. Disse 3 fuldt udsolgte arrangementer viser jo på fornemmeste vis, at folk gerne vil støtte op, når bare der gøres en indsats.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der er kommet gang i kulturen i Understed' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER