Foreningslivet overfor gigantisk transformation

Foreningslivet overfor gigantisk transformation

6. februar 2016 - kl. 8:44 - af

Foreningslivet SKAL være klar til en gigantisk transformation.

Så klart lød budskabet fra formanden for FUF (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd), Henrik Carlsen, på FUF’s repræsentantskabsmøde, som blev afholdt i Østervrå.

I sin beretning i afsnittet om visionerne for 2016 fortalte Henrik Carlsen, at FUF har med sin visionsplan, som blev vedtaget i fjor, forsøgt at støtte og underbygge tidens tendenser.

”Der er meget store udfordringer i foreningslivet. Mange bestyrelser er grå og tynde i toppen. Det synes svært at honorere de unges skiftende krav og ønsker. Samfundet omkring foreningerne er i rivende udvikling. Ofte sidder klubber og foreninger tilbage med deres mange love og vedtægter, som ikke interesserer andre end dem, der er født før blomsterbørn og månelandinger,” lød det.

Henrik Carlsen fortsatte: ”Hvordan transformeres foreningslivets sunde værdier ind i den rivende teknologiske tidsalder, hvor selv de sidste faste holdepunkter som antennekabler og telefonkabler forsvinder ud i cyberspace? Hvor er hverdagens ståsted, når skolerne reformeres, og fritidstilbuddene kæmper imod Netflix, Flickr og Twitter? Foreningslivet SKAL være klar til en gigantisk transformation for at tiltrække tidens selvbevidste, selektive og selvcentrerede unge generationer.”

FUF vil løfte dette tema løbende. FUF har arbejdet med målene i visionsplanen, der i 2015 har haft specielt fokus på skolereformen og ikke mindst integration af rigtig mange nye udlændinge, som fortsat kommer til kommunen.

Henrik Carlsen var i sin beretning også inde på samarbejdet med de kommunale instanser. Han nævnede her bl.a., at Kultur- og Fritidsudvalget gennemførte en kraftig reduktion og fastfrysning af driftstilskuddet til paraplyorganisationernes arbejde. Det betragtede FUF med dyb mistillid og mangel på respekt for det arbejde, som demokratisk valgte foreningsledere gør i FUF og Idrætssamvirket. Det lykkedes heller ikke FUF at påvirke et forslag fra Kultur- og Fritidsudvalget om store stigninger i gebyrer for lån af offentlige lokaler til overnatninger. I samme forbindelse lød der stor ros til og anerkendelse af den kæmpeindsats, som mange frivillige hjælpere yder for at få gæster til kommunen, og heldigvis ser det ud til, at værtskaber, stævner og cups fortsat tiltrækker mange udefra.

Det er særdeles glædeligt, at der nu er ansat en kommunal kultur- og fritidskoordinator. Henrik Carlsen håbede, der kunne komme særligt fokus på konstruktivt samarbejde med paraplyorganisationer og en direkte personlig kontakt til foreningerne. Endvidere er der indført ”Én indgang”, som betyder, at man fra kommunal side vil hjælpe foreningslivet igennem de mange kommunale forvaltninger og centre. Hermed lægges der op til en tættere dialog mellem flere/alle forvaltningsområder og en koordinering af indsatsområderne.

”Samarbejdet synes langt om længe på vej til foreningerne, og FUF har store forventninger til fremtiden,” lød det i formandsberetningen.

FUF er med i mange råd og udvalg. I 2016 vil der bl.a. blive arbejdet med en ny folkeoplysningspolitik. Der skal også laves ny idrætspolitik samt udvikling af foreningslivet frem mod år 2020. Der er de næste par år planlagt en række regionale inspirationsmøder.

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foreningslivet overfor gigantisk transformation' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER