Varmeværker ønsker fritagelse for grundskyld

Varmeværker ønsker fritagelse for grundskyld

5. februar 2016 - kl. 10:00 - af

Økonomiudvalget skal på dets næste møde den 10. februar drøfte to ansøgninger fra varmeværkerne i Voerså og Sæby om fritagelse for at betale grundskyld.

For Sæby Varmeværks vedkommende drejer det sig om en ejendom på Sølystvej 12. Ejendommen er i efteråret 2014 købt af Sæby Varmeværk med henblik på alternativ energiproduktion. Man påregner at nedrive eksisterende stuehus og bruge laden til oplagring af fjernvarmerør. Ansøgning fra Sæby Varmeværk vedrører således ønske om fritagelse for betaling af grundskyld for dette areal.

Ejendommene er ved seneste offentlige vurdering ansat til 5.609.000 kr., heraf grundværdi 4.239.900 kr. Den årlige grundskyld udgør 32.006,70 kr.

I henhold til Lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, kan byrådet give fritagelse til gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter – bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital – ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Den konstituerede økonomidirektør indstiller forud for mødet, at der – i henhold til praksis – med virkning fra 1. januar 2016 meddeles fritagelse for grundskyld for ejendommen Sølystvej 12. Skattefritagelsen gælder så længe ejendommene benyttes til formål som anført.

Fra Voerså Kraftvarmeværk foreligger en ansøgning om fritagelse for betaling af grundskyld for ejendommen Kringelhedevej 19 A, Voerså. Ejendom blev i november 2015 købt af Voerså Kraftvarmeværk med henblik på alternativ energiproduktion (solenergi). Ejendommene er ved seneste offentlige vurdering ansat til 477.000 kr., heraf grundværdi 145.300 kr. Den årlige grundskyld udgør 4.368 kr.

Her gælder samme regler for fritagelse af betaling af grundskyld som ovenfor nævnt. Den konstituerede økonomidirektør indstiller, at der med virkning fra 1. januar 2016 meddeles fritagelse for grundskyld for ejendommen Kringelhedevej 19 A. Skattefritagelsen gælder så længe ejendommen benyttes til formål som anført.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Varmeværker ønsker fritagelse for grundskyld' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger