Airbnb er blevet en folkesport – men ikke alle husker skatten

Airbnb er blevet en folkesport – men ikke alle husker skatten

5. februar 2016 - kl. 9:17 - af

Deleøkonomien vinder frem og Airbnb vokser – også i Danmark. Den hurtigt voksende udlejningsportal hittede i starten primært i hovedstæderne verden over, men Airbnb-feberen har nu også spredt sig til resten af landet. Rigtig mange danskere har for alvor fået øje på potentialet i den nye udlejningsportal, der giver boligejere og -lejere mulighed for at fremleje hele eller dele af deres bolig i korte perioder.

De fleste, der bruger Airbnb og lignende portaler, udnytter typisk, at de selv er ude at rejse, og at lejligheden, huset eller værelset alligevel står tomt til at få en lejeindtægt i den periode, de er væk.

”Vi kan se, at bl.a. Airbnb også er stærkt repræsenteret i Sæby, så der er mange, der også lokalt benytter sig af muligheden for at supplere med den ekstra indkomst, de nye digitale udlejningsportaler tilbyder”, fortæller Michael Bæk Pedersen, Director og statsautoriseret revisor hos BDO i Sæby.

Dog er det ikke alle danskere, der er opmærksomme på de skattemæssige forhold i forbindelse med indtægter fra Airbnb og lignende tjenester.

”Vi har en fornemmelse af, at alle ikke er ikke helt klar over reglerne på området. Og skatteforholdene afhænger da også af hvilken skattemetode, man bruger – men også af om man selv ejer eller lejer sin bolig.” forklarer Michael Bæk Pedersen.

Benytter man sig af bundfradragsmetoden, så skal man kun betale skat, hvis ens samlede lejeindtægter overstiger et bundfradrag, hvis størrelse afhænger af, om man bor i en ejerbolig eller i en lejebolig. Benytter man sig af regnskabsmetoden, så skal man betale skat af det faktiske overskud.

Så vil man deltage i den nye folkesport, som udlejning gennem Airbnb er blevet, så er det værd at sætte sig ind i skattereglerne, hvis man vil undgå ubehagelige overraskelser. Men skattereglerne ikke er det eneste, man skal se nærmere på. ”Foruden at have styr på skatten, så er der også en række andre forhold, som man skal være opmærksom på. Det kan fx være forsikringsvilkår, udlejningstekniske forhold og om det overhovedet er tilladt at fremleje i den forening, man bor i.” afslutter Michael Bæk Pedersen fra BDO i Sæby.

Skat-ved-AirBnb_Bundfradragsmetoden_Faktaboks

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Airbnb er blevet en folkesport – men ikke alle husker skatten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER