
Det blev en fest af de bedre i Syvsten
1. februar 2016 - kl. 11:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Stig Rossen og Vennerne leverede en energisk koncert i Syvstenhallen lørdag til den traditionelle “Bamsefest”. Et lille 5-årsjubilæum for Stig og Vennerne. Publikum var på mærkerne, og det blev en fantastisk fest med så mange glade ansigter.
”Dejligt at publikum kan lide vores koncept og støtter os år efter år. 4Play havde den store opgave at underholde under spisningen og sætte gang i festen, som kulminerede med Vimmersvej, som Stig og Vennerne bl.a. leverede.
Det er fantastisk at vi har gæster fra hele landet og nogle vælger endda at overnatte i deres camper på parkeringspladsen.
Dansebenene blev rørt til fulde, og personalet i hallen lørdag aften fik også lov at bruge deres ben. 70 frivillige får det hele til at gå op i en højere enhed, og vi er taknemmelige for den store hjælp”, fortæller Inge Nørbjerg Rasmussen fra Syvsten IF.
Hallen er klar til sport igen og kun enkelte tinge mangler at finde deres rette plads igen.
Den 28. januar 2017 bliver næste gang “bamsefesten” løber af stablen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det blev en fest af de bedre i Syvsten' til en bekendt