Sæbynit producere frisk dansk fisk i Tanzania

Sæbynit producere frisk dansk fisk i Tanzania

29. januar 2016 - kl. 11:38 - af

Poul Hansen fra Sæby er i gang med at skabe en fiskefarm, der skal sikre en stabil forsyning af friske fisk til det lokale marked i Tanzania, øge den lokale beskæftigelse og inspirere lokale iværksættere til at udnytte det store potentiale i fiskeindustrien i Tanzania.

Tanzania har en kyststrækning på over 1.400 km og har adgang til Afrikas største sø, Viktoriasøen, men fiskeindustrien har endnu et stort uudnyttet potentiale. Dårlige fiskefaciliteter, begrænset kapital og manglende teknisk kunne har hidtil hæmmet udviklingen af industrien. Med finansiel støtte fra Danida har Poul Hansen og hans lokale partner, Daudi Makobore, haft succes med at etablere Ruvu Fiskefarm, og efterspørgslen efter frisk fisk er stor.

Besøg af den danske ambassadør
For et år siden besluttede Poul Hansen og Daudi Makobore, at deres fiskefarm skulle placeres i landsbyen Miswe, der ligger 100 km. nord for Dar es Salaam i Tanzania. Ferskvandsfloden Ruvu løber langs med landsbyen Miswe, og vandet fra floden pumpes direkte over i fiskedammene på farmen. Den relativt korte afstand til landets største by betyder, at det er nemt at afsætte frisk fisk. Den danske ambassadør, Einar Jensen, besøgte fiskefarmen i slutningen af januar. Mens mere end 50 lokale mænd og kvinder fra landsbyen var i gang med at udgrave fiskedamme til farmen, blev ambassadøren vist rundt på farmen.

Poul Hansen og hans lokale partner anvender manual arbejdskraft til at forbedre hovedvejen i landsbyen og til at udgrave de knap 50 fiskedamme. Når fiskefarmen begynder sin produktion, er det planen at producere 450 tons af spisefisken tilapia per år, hvilket også vil skabe arbejdspladser for landsbyen.

Poul Hansen og Daudi Makobore vil minimere fiskefarmens miljøpåvirkning ved at anvende spildevandet fra fiskefarmen til gødning for den omkringliggende landbrugsjord. De bidrager desuden til lokalområdet ved at udvikle og gennemføre et træningsprogram i fiskeri og give adgang til kvalitetsfiskeyngel, -foder og -udstyr for interesserede lokale iværksættere. Herved håber Poul Hansen, at hans fiskefarm kan inspirere lokale iværksættere til at etablere deres egne fiskefarme og dermed bidrage til udviklingen af en bæredygtig fiskeindustri i Tanzania.

Klar til at producere fisk
Hovedinvesteringerne er foretaget, men den sidste kapital mangler, før farmen kan importere 200.000 fiskeyngel fra Uganda og begynde opdræt af tilapia. Fiskene opnår portionsstørrelse (300-500 gram) efter 6-7 måneder, så hvis alt går vel vil ambassadøren kunne vende tilbage til farmen sidst på året og spise tilapia til frokost.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbynit producere frisk dansk fisk i Tanzania' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER