Musikkorps Sæby får igen besøg fra Norge

Musikkorps Sæby får igen besøg fra Norge

29. januar 2016 - kl. 6:13 - af

Musikseminar12_600x250Det er 23. gang musikkorpset er vært for Musikseminar for ungdomsorkestre fra Norge.

Her vil unge norske amatørmusikere og ledsagere mødes i weekenden den 5. – 7. februar til Musikseminar på Sæbygårdskolen og i Sæby Fritidscenter.

De mange musikere og forældre, kommer fra 20 forskellige orkestre fortrinsvis fra det sydlige Norge.

Arrangementet starter sent fredag aften, hvor de norske gæster ankommer med Color Line til Hirtshals. Her fra går turen i bus til Sæby Fritidscenter og Sæbygårdskolen, hvor arrangementet afholdes. Efter ankomsten bliver alle indkvarteret i henholdsvis Sæbygårdskolens klasselokaler, i Sæby Hallen og på Sæby Vandrehjem.

Efter et godt morgenmåltid, serveret i hallen lørdag morgen, vil de mange musikere og ledsagere sikkert benytte lejligheden til at se på byens forretningsliv, ligesom det har været tilfældet tidligere år. Mange vender i øvrigt ofte tilbage til Sæby for at besøge byen ikke mindst i sommerperioden. Flere tusinde musikere og ledsagere har gennem tiden deltaget i Seminarer, Kor Kryds og Internationale Musikfester i Sæby med Musikkorps Sæby som arrangør.

De unge er i alderen 10 – 25 år, og bliver delt op i 4 musikgrupper alt efter alder og musikalsk kunnen, og hver gruppe har sin egen professionelle gæsteinstruktør. Der arbejdes med 4-5 numre i de enkelte grupper og med forskellige sværhedsgrader.

Lørdag eftermiddag går det slag i slag med de mange musikalske gøremål, krydret med socialt samvær. Lørdag aften slappes der af, og Musikkorps Sæby sørger for forskellig underholdning for de mange unge og deres ledsagere, bl.a. diskotek og biograf.

Søndag formiddag fortsætter øvelserne frem til kl. 12.30, og efter frokost er alle klar til at præsentere de indøvede numre for publikum ved en koncert i Sæby Hallen. Koncerten starter kl. 13.30.

Ved 15.30 tiden, søndag eftermiddag, er det så småt ved at være tid for nedpakning af ”musiklejren” igen og rejse hjemad, forhåbentlig godt fyldt med oplevelser og en del rigere på musikalsk kunnen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musikkorps Sæby får igen besøg fra Norge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER