
Landsbyerne på Facebook
…
29. januar 2016 - kl. 0:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En snes landsbyer har meldt sig til Landdistriksudvalgenes tilbud om undervisning i profilering på nettet – konkret Facebook – om det gode liv på landet. En indbyrdes konkurrence – i al venskabelig, er indlagt, som et ekstra incitament til at være med.
Landsbyrådet, Landsbyforum, Distriksudvalget fra henholdsvis Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Kommuner samt LAG Nord har en plan – en udviklingsstrategi, der skal sætte mere fokus på Det gode Liv på Landet, og den skal landsbyerne selv være med til at fortælle.
Facebook – hvordan
En hjælp på vejen er et tilbud om undervisning i hvordan, de kan udnytte de potentialer, der ligger i formidling på Facebook. Opgaven er lagt i hænderne på kommunikationsvirksomheden KonXion.
Mandag aften var ca. 40 repræsentanter fra omkring 20 landsbyer samlet i Østervrå Kulturhus, hvor de kunne høre Lars Granat Jensen give en indledende introduktion til et forløb, der strækker sig over seks mødeaftener med hver sit emne frem til 29. november. Umiddelbart et langt forløb, men deltagerne skal i den mellemliggende periode arbejde med deres egen Facebookside.
Konkurrence
En ekstra gulerod til deltagerne er en indbyrdes konkurrence, hvor det handler om at lave den bedste Facebookside. Konkurrencen løber fra 1.maj til 15. oktober, hvor KonXion stiller med et dommerpanel, der skal vurderer og udvælge en vinder.
Aftenens deltagere er efter det første møde grundlæggende klædt på, inden de skal i gang med den konkrete arbejdsopgave.
Næste møde er mandag den 8. februar i Østervrå Kulturhus, kl. 17, hvor deltagerne for alvor skal i gang med at dykke ned i Facebook. – Det er ikke for sent at komme med på holdet, oplyser Tove Fønss, koordinator for LAG Nord.
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Landsbyerne på Facebook
...' til en bekendt