Eksperiment med digital træning…

Eksperiment med digital træning…

28. januar 2016 - kl. 10:37 - af

Når Socialudvalget afholder næste møde den 3. februar om eftermiddagen, har udvalget på dagsordenen bl.a. et punkt om et eksperiment med digital træning i kommunalt regi.

Det er Center for Sundhed & Pleje og Center for IT, digitalisering og velfærdsteknologi, som er klar med sådant eksperiment. Eksperimentet har til formål at afprøve værdien af teknologiunderstøttet træning. Omkring 30 borgere indgår i afprøvningen, hvor det er frivilligt at deltage. Eksperimentet indgår i sammenhæng med de indsatser, som allerede foregår under Træningsenheden og LMIEL-indsatsen med fokus på fald. (Forkortelse for ”Længst muligt i eget liv”).

Hanne Engholm Hansen er leder af projektet, og hun deltager under punktet, hvor hun vil fremlægge eksperimentet.

Sundhedsudvalget har tidligere nikket ja til eksperimentet, og forleden tog Ældrerådet forslaget til efterretning, men ønskede dog samtidig, at projektlederen udarbejder en kort redegørelse for status på igangsatte forsøg med velfærdsteknologi generelt i Frederikshavn Kommune.

Udvalgets formand, Jørgen Tousgaard (A) forventer sig meget af eksperimentet, hvor et væsentligt mål er at verificere projektets overordnede hypotese om, at en borger højner sit empowerment og i større grad får mulighed for at tage ansvar for egen genoptræning og hverdagsrehabilitering. Endvidere vil borgere opleve tættere opfølgning og justering af træning/rehabiliteringsindsatsen pga. den digitale løsning. Det betyder, at borgere kan gennemføre et træningsforløb på kortere tid og hurtigere opnå højere grad af selvhjulpenhed og dermed reducere/eliminere plejeydelser.

Målgruppen er borgere i eget hjem med og uden faldrelateret brud, der modtager praktisk bistand og/eller personlig pleje, hvor det vurderes, at borgeren kan profitere af den digitale træning.

Forskellige inklusionskriterier vægtes. Det gælder bl.a. borgermotivation, at borgeren er kognitivt velbevaret, fald inden for det sidste halve år, over 65 år, it-kyndig m.v. Som udgangspunkt prioriteres borgere med faldrelateret brud, da denne målgruppe på nuværende tidspunkt er nemmere at rekruttere end borgere uden faldrelateret brud.

Der vil fra opstart med en ny borger i projektet være fokus på, at borgeren oplever en sammenhængende indsats omkring den digitale løsning. Dette kan bl.a. opnås ved videndeling mellem de involverede parter om, hvilke indsatser der sættes i værk.

Projektet involverer både træningsterapeuter fra træningscentrene, LMIEL-terapeuter og hjemmetrænere.

Der skal vælges en passende teknologi, som både understøtter den deciderede genoptræning og hverdagsrehabilitering. Der er mulighed for et tæt samarbejde med Hjørring Kommune i forhold til valg af teknisk løsning og leverandør. Den tekniske løsning kan f.eks. være en App, som muliggør, at medarbejdere og borgere kan samarbejde om træning og hverdagsrehabilitering uden nødvendigvis at være fysisk til stede i samme rum. Løsningen kan være borgerrettet og gennem forskellige funktioner motivere borgeren til selvtræning, og dels være rettet mod medarbejderne, som kan følge med i og støtte op om borgerens træningsindsats.

Socialudvalgets formand, Jørgen Tousgaard (A) forklarer, at projektet taler ind i 3 ”bobler”. Der er kvalitetsløft med øget tryghed, selvhjulpenhed og social kontakt. Endvidere er der arbejdsglæde med forbedring af arbejdsmiljøet samt et fagligt løft foruden den økonomiske side, hvor der forventes en smartere opgaveløsning, som også kan udmønte sig i diverse besparelser.”

Eksperimentet er beregnet til at koste knap 66.000 kr. fordelt på køb af 10 tablets samt brugerlicenser, der fordeles på borgerne over et år.

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Eksperiment med digital træning...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER