Der danses nu Swing & Rock’n roll i Sæby

Der danses nu Swing & Rock’n roll i Sæby

18. januar 2016 - kl. 14:50 - af

I Kom & Dans, hvor der undervises i Swing & Rock’n roll dans, var der kæmpe stort fremmøde til første intro aften i Sæby. Ca. 50 dansere var mødt op på Sæbygaard skolen i Sæby.

I to timer blev der danset på livet løs med instruktion i de ret lette dansetrin. Nogle af de lidt mere øvede dansere var mødt op for at danse med og samtidig give god inspiration til, hvad dansen kan føre til.

Der undervises fremover på mandage. Den 25. januar kl. 19-20.30 starter det nye begynder hold op på Sæbygaardskolen. Kom du ikke med på første intro, er muligheden der igen mandag den 18. januar kl. 19 – 21 ligeledes på Sæbygårdskolen .

I klubben er de rigtig glade for den store interesse for at prøve denne fantastiske og sjove dans af sammen med dem, og de håber selvfølgelig, at se rigtig mange nye dansere igen.

Kom & Dans er et norsk koncept, som har afdelinger i hele Danmark. Danseforeningen har i nogle år haft base i Præstbro, men er fremover at finde i Sæby.

Klubben håber hermed at kunne tiltrække flere nye dansere til denne sjove danseform.

Swing og Rock’n’roll er en dans, der er meget let at lære, og som kan danses til næsten al musik.

Dansen er meget i familie med den dans, som man kender fra 50’erne, hvor rock’n’roll’en, fik mænd og kvinder til at danse vildt. Moden med knækorte kjoler med vidde, strutskørt og talje passede perfekt til dansen – som foregik med knaldrød læbestift og gummisko. Flere klubber arrangerer ofte danseaftner, og til særlige 50’er fester er der mulighed for netop at lufte moden fra dengang.

Musikken er det væsentlige, og man kan komme i sit almindelige tøj eller det helt store dress, der findes alle varianter. Men det bliver varmt, så det vil det være en fordel at tage højde for det, og så danser man i flade, men glatte sko.

Foreningen KOM OG DANS’ S motto er, at skabe danseglæde, sjov motion og socialt samvær, men pas på for dansen er stærk vanedannende, og man har det rigtig sjovt.

PS: Skridttælleren ryger helt i top.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der danses nu Swing & Rock'n roll i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger