
Overskud i fritidscenter – underskud i svømmebad
9. januar 2016 - kl. 14:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kultur- og fritidsudvalget får på udvalgets næste møde den 13. januar forelagt 8 årsregnskaber, heriblandt fra Sæby Fritidscenter og Sæby Svømmebad.
Det fremgår af oversigten, at Sæby Fritidscenter i regnskabsåret 2014 havde et overskud på 124.767 kr. Sæby Fritidscenter havde ved årets udgang en egenkapital på 2.404.293 kr., og Frederikshavn Kommunes tilskud udgjorde i 2014 i alt 571.741 kr.
Fonden Sæby Svømmebad havde i regnskabsåret 2014 et underskud på 636.488 kr. og ved årets udgang en egenkapital på 40.686.227 kr. Driftstilskud fra Frederikshavn Kommune i 2014 udgjorde 3.517.528 kr.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Overskud i fritidscenter – underskud i svømmebad' til en bekendt