Kystsikring syd for Sæby igen for Teknisk Udvalg

Kystsikring syd for Sæby igen for Teknisk Udvalg

7. januar 2016 - kl. 11:40 - af

Teknisk Udvalg vil på næste møde i udvalget den 11. januar få forelagt en status for, hvordan det står til med kystsikring / erosion af kyststrækningen langs en del af Solsbæksvej i den sydlige del af byen. Forud for mødet indstiller kommunaldirektøren sagen til orientering for udvalget.

Det fremgår af dagsordenen for mødet, at der ved opmåling i 2016 forventes en reduceret læsideerosion omkring Solsbækvej 73 og 77. Dette skal ses i lyset af, at udvalget for et par år siden besluttede, at stenbeskyttelsen ved den offentlige adgang til stranden nord for Solsbækvej nr. 75 blev fjernet, i det den medførte læsideerosion.

Sagen omhandler kystbeskyttelse af en ca. 1,5 km strækning syd for Sæby Havn. En gruppe lodsejere på Solsbækvej har gennem en længe årrække fulgt kystens udvikling og har i flere omgange rettet henvendelse til Frederikshavn Kommune vedrørende påbegyndelse af et kystsikringsprojekt.

Teknisk Udvalg besluttede i maj 2013, at Frederikshavn Kommune skulle meddele grundejerne, at man ikke ønskede at fremme det ansøgte projekt med etablering af høfder. Det blev desuden besluttet at Frederikshavn Kommune skulle fortsætte dialogen med grundejerne, Turistforeningen for Frederikshavn Kommune, Frederikshavn Forsyning samt Kystdirektoratet med henblik på at afdække muligheden for en helhedsløsning i området.

Frederikshavn Kommune afholdt den 9. oktober 2013 et dialogmøde med repræsentanter for grundejerne i området samt Frederikshavn Forsyning. Kystdirektoratet udarbejdede efterfølgende et overslag på en nødvendig årlig fodringsmængde for at udligne kysttilbagerykningen. Her gik man ud fra en kysttilbagerykning på 0,5 m om året og på en strækning over ca. 1,5 km. Det årlige fodringsbehov ville være 1.500 m3 årligt for at holde kysten i ro.

Et overordnet økonomisk skøn er en årlig udgift på 500.000 kr. til mobilisering og demobilisering ved fodring fra kystsiden samt 40 kr. pr. m3 ved sand fra indvindingsområder på søterritoriet, i alt 560.000 kr. årligt. Hertil kommer udgiften til fremføring af udløbsledninger på strækningen. Denne udgift var tidligere beregnet til en engangsudgift på 2 millioner kr.

Kystdirektoratets overslag blev behandlet på Teknisk Udvalgs møde i december 2013. Her besluttede udvalget at oversende sagen til det nye udvalg med henblik på at vurdere sagen på ny. Udvalget besluttede desuden, at stenbeskyttelsen nord for Solsbækvej nr. 75 skulle fjernes, i det den medførte læside erosion.

I marts 2014 deltog Frederikshavn Kommune i en fælles besigtigelse med Kystdirektoratet samt repræsentanter for lodsejerne. Man var enige om de værdier, der skal beskyttes. Det drejer sig primært om de private boliger samt Frederikshavn Forsynings spildevandsledninger. Ved besigtigelsen aftaltes det, at Frederikshavn Kommune skulle gennemføre en konkret opmåling af kystskrænten, hvorefter Kystdirektoratet ville komme med en ny udtalelse i sagen. I sommeren 2014 blev kystskrænten så opmålt, og Kystdirektoratet kom med en ny udtalelse i sagen. Kystdirektoratet ser intet akut behov for etablering af erosionsbeskyttelse, men anbefaler, at Frederikshavn Kommune holder kystudviklingen under observation.

På mødet i Teknisk Udvalg den 6.oktober 2014 blev det besluttet, at der ved hjælp af landinspektør skal udføres konkrete målinger på kystskræntens udvikling med henblik på at vurdere den reelle kystudvikling de næste 5 år. Derudover besluttede udvalget i dialog med Kystdirektoratet og grundejerne at igangsætte en proces nu om fremtidig kystsikring.

I december 2014 mødtes repræsentanter for lodsejerne med medarbejdere fra Center for Teknik og Miljø. Her aftalte man, at Kystdirektoratet skulle kontaktes med et forslag om etablering af skråningsbeskyttelse.

Der er i foråret 2015 afholdt møde mellem Kystdirektoratet og kommunen. Her er forslaget om etablering af skråningsbeskyttelse fremlagt. Kystdirektoratet imødekom ikke umiddelbart forslaget.

Der er indgået aftale med en landinspektør om opmåling af kystskrænten i 5 år i årene 2014-18. Kystskrænten er opmålt i sommeren 2015. Der konstateredes en tilbagerykning omkring Solsbækvej 73 og 77 på ca. 6 m fra 2014 til 2015. Øvrige tilbagerykninger ligger fra 1 til 2 meter. Stenbeskyttelsen ved trappen beliggende mellem Solsbækvej 73 og 77 er fjernet i 2014, og den offentlige adgang til stranden er sikret ved en ny trappe lidt nordligere. Det forventes derfor, at der ved opmålingen i 2016 ser en reduceret læsideerosion på stedet.

Ønsker man at nærlæse dagsordenspunktet for denne sag, kan dette link benyttes:

http://frederikshavn.dk/meetings/Teknisk%20Udvalg%20%28%C3%85ben%29/2016/11-01-2016/Dagsorden/Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben%20-%2011-01-2016.pdf

og scrolle til siderne 12-13 samt kortbilag på side 50.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kystsikring syd for Sæby igen for Teknisk Udvalg' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER