
Salg af Præstbro Ældrecenter
…
23. december 2015 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Byrådet skulle på rådets seneste møde tage stilling til eventuelt salg af det tidligere Præstbro Ældrecenter, der i ca. et halvt år har været udbudt til salg til en mindstepris på 750.000 kr. Men kommunen har ikke modtaget købstilbud.
Derfor har ejendommen været udbudt uden mindstepris. Ved fristens udløb var der indkommet et enkelt købstilbud fra Michael Christoffersen på 10.000 kr. med henblik på at omdanne Præstbro Ældrecenter til ”Voer & Albæk ferie & kulturhus”. Ifølge projektbeskrivelsen er det ildsjæle og privat aktør, der skal drive stedet i fællesskab.
Det overordnede formål for stedet er at få et aktivt kulturhus, hvor ildsjælene og borgerne tager ansvar for kulturhuset, at fremme turismen i området med overnatningsmuligheder i 5 handicapvenlige værelser med tekøkken og bad, at forskønne Præstbro ved en pallette af kulturelle muligheder, at have en mulighed for et åbent sted for alle samt at skabe 5 lejligheder til fast udlejning. Ifølge tilbudsgivers uddybende beskrivelse ønskes ejendommen benyttet til udlejning af lejligheder, udlejning til feriegæster, kursister og turister, afholdelse af forskellige arrangementer som f.eks. foredrag, dans, fest, banko, vinsmagning. Endvidere udlejning til forskellige erhverv som frisør, massør, fodklinik, alternativ behandling, læge- /sygeplejerskepraksis, små butikker som f.eks. blomsterhandel, billedsalg og kunst.
Byrådet godkendte salget.
Hvis man ønsker at læse mere detaljeret om salget og beskrivelsen af projektet, kan dette link benyttes:
og derefter scrolle til siderne 35-36 samt siderne 237-253
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Salg af Præstbro Ældrecenter
...' til en bekendt