
Stor tilmelding til arrangementet ”Juleaften i Sæby”
22. december 2015 - kl. 15:49 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Foreningen Juleaften i Sæby har i lighed med de sidste 4 år oplevet, at der er fin interesse for arrangementet, som tegner til at få god tilslutning til en fælles fejring af den 24. december. ”Vi har her nogle få timer inden tilmeldingsfristen udløber fået godt 60 tilmeldinger”, fortæller tovholder Henning Christensen, hvilket er på samme niveau som sidste år.
Gode samarbejdspartnere
Juleaften i Sæby har et budget på 30.000 kr., som betyder, at deltagelse i aftenens arrangement er helt gratis. Der venter deltagerne en aften med traditioner, både når det gælder serveringen og aftenens forløb i øvrigt.
Det økonomiske grundlag for julefesten skal ses på baggrund af de trofaste sponsorer, som også i år har bidraget med de nødvendige midler.
Følgende har doneret midler: Roblon Fonden, Kalhøj, Lions Club Sæby, Røde Kors Genbrugsbutik, Nordjyske Bank, Danske Bank, Sparekassen Vendsyssel samt Civitan Club Sæby.
”Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med til at fejre Juleaften”, lyder opfordringen fra Henning Christensen, der lover en hyggelig aften i godt selskab på Hotel Viking.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor tilmelding til arrangementet ”Juleaften i Sæby”' til en bekendt