Salg af kommunale arealer ved Østervrå, Thorshøj og Dybvad

Salg af kommunale arealer ved Østervrå, Thorshøj og Dybvad

22. december 2015 - kl. 10:18 - af

Frederikshavn_kommune_600x250Byrådet havde på rådets seneste møde 5 punkter med salg af kommunale arealer på den lukkede del af dagsordenen. Der er nu frigivet oplysninger om salgene.

Med baggrund i Økonomiudvalgets beslutning tidligere på året har Ejendomscenteret haft til opgave at udbyde ca. 30 ha jord, som har været i landbrugsmæssigt drift, fordelt på flere områder. Arealet på et af områderne er ca. 5,1 ha og beliggende på nordsiden af Bjeldalsvej i Østervrå. LandboGruppen Nord har forestået udbuddet. I forbindelse med forberedelsen af salget er der foretaget besigtigelse af arealerne og dermed en faglig vurdering af, hvorvidt arealerne var salgbare. Dette har resulteret i, at der var visse arealer, som ikke blev medtaget i salgsrunden. Mægleren vurderede, at der var 6 mulige salgsemner, hvoraf der er modtaget bud på 5. Salget har været annonceret, og ved budfristens udløb er der indkommet 2 bud for et areal ved Bjeldalsvej. Salgsindtægten udgør 667.300 kr. fratrukket salærer på 39.000 kr., i alt 628.300 kr. Byrådsmedlem Frode Thule Jensen (V) forlod mødet som inhabil (budgiver) under dette punkt.

Et andet areal på er på ca. 5,3 ha og beliggende ved Hjørringvej i Østervrå. Også her har LandboGruppen Nord forestået udbuddet. Ved budfristens udløb er der fremkommet 2 bud. Salgsindtægt for kommunen er 675.300 kr. Mægler, landinspektør m.v. udgør 39.000 kr., hvorefter den samlede indtægt bliver 636.300 kr.

Ejendomscenteret haft desuden haft til opgave at udbyde ca. 30 ha jord, som har været i landbrugsmæssig drift, fordelt på flere områder nær Dybvad. Arealet på et af områderne er ca. 4,75 ha beliggende ved Ålborgvej. Ved budfristens udløb var der indgivet et enkelt bud, som kan give en salgssindtægt på 315.000 kr. minus salær på 35.000 kr., i alt samlet indtægt 280.000 kr.

Der har også været udbudt ca. 30 ha jord som har været i landbrugsmæssigt drift beliggende ved Idskovvej i Dybvad. Arealet på et af områderne er ca. 1,13 ha, og LandboGruppen Nord har forestået udbuddet. Når salærer er fratrukket, vil der være 57.000 kr. tilbage til kommunekassen.

Endelig var der salg af et landbrugsareal ved Kobbervænget i Thorshøj. Arealet på et af områderne er ca. 3,37 ha. Ved budfristens er afgivet 1 bud. Salgsindtægt 400.000 kr. minus mægler, landinspektør m.v. 35.000 kr., så der samlet bliver en kommunal indtægt 365.000 kr.

Hvis man ønsker at læse en nærmere gennemgang af Byrådets behandling af salgene samt de afgivne tilbud, kan dette link benyttes:

http://frederikshavn.dk/meetings/Frederikshavn%20Byr%C3%A5d%20%28%C3%85ben%29/2015/16-12-2015/Dagsorden%20%28%C3%85ben%29/Referat%20med%20bilag.pdf

og så scrolle til siderne 25-34 samt siderne 227-238, hvor der tillige er angivet kortskitser over arealerne placering.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Salg af kommunale arealer ved Østervrå, Thorshøj og Dybvad' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER