
Gaderøveri mod ung pige på Fiskestien i Sæby
21. december 2015 - kl. 17:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Heine Hansen, oplyser at en yngre kvinde fra lokalområdet, var blevet antastet og frarøvet et mindre pengebeløb på Fiskestien ved Sæby Å.
I den forbindelse efterlyser Nordjyllands Politi vidner der har gået ad eller ved Fiskestien ved Sæby Å, i tidsrummet mellem kl. 1630 og 1700.
Ifølge TV2 Nords oplysninger blev pigen truet med kniv på brystet, hvorefter den ukendte gerningsmand stak af med pigens kontanter.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand, ca 30 år, almindelig af bygning, 180 til 190 cm. høj.
Iført sort dynejakke med hætte med brun pelskant og mørke “posede” cowboybukser.
Gerningsmanden talte flydende dansk.
Har du oplysninger til sagen bedes du kontakte politiet på tlf. 1-1-4.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gaderøveri mod ung pige på Fiskestien i Sæby' til en bekendt