Juledagene er også indbrudstyvenes højtid

Juledagene er også indbrudstyvenes højtid

21. december 2015 - kl. 13:13 - af

indbrudstyv_600x250Tal fra Rigspolitiet viser, at der er i december sidste år blev registreret 26 % flere indbrud end i resten af årets måneder. Derfor er der god grund til at sikre sit hjem bedst mulig mod ubudne gæster, hvis du ikke er hjemme i juleferien.

Det er ikke kun julemanden, der kommer listende ind i folks hjem i de stille julenætter. Traditionelt set er julen højtid for indbrud i private hjem – og forsikringsselskaberne oplever hvert år i julen en markant stigning i antallet af anmeldelser. Belært af erfaringer og samarbejdet med politi og andre myndigheder har Alka derfor samlet en række gode råd om indbrud, og hvordan du undgår dem:

”Den bedste forholdsregel er, at man skal kigge på sin bolig med en indbrudstyvs øjne. Ser det forladt ud? Er der dårligt sikrede døre eller vinduer, eventuelt i skjul af træer og buske, hvor man kan komme ind? I så fald bør man overveje at tage affære, inden tyven kommer forbi”, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Stadig flere danskere søger at beskytte deres hjem gennem at installere alarmer og organisere nabohjælp – og det er en god idé.

”Alarmer bliver alt for ofte først installeret, når boligen har været udsat for et indbrud. Det vil være en bedre investering at gøre det inden. Det har også en god effekt, hvis man i nabolaget aftaler at holde øje med hinandens hjem, når I ikke er hjemme. Sørg fx for at tømme post hos hinanden, tænde og slukke lys i hjemmet – og parkér en eventuelt en bil i indkørslen hos de bortrejste naboer”, lyder det fra Alkas Lise Agerley.

Pas især på 1. juledag
Den dag på hele året, hvor risikoen for indbrud er størst, er 1. juledag, hvor rigtig mange danskere holder julefrokost med familien. Tyvenes næsttravleste dag er juleaften, mens 2. juledag indtager en tredjeplads. Der er derfor god grund til at følge disse syv gode råd, hvis du vil undgå indbrud i julen:

  1. Luk og lås alle døre og vinduer, og sørg for, at alle karme mv. er sikrede.
  2. Køb og installér en tyverialarm.
  3. Brug et tænd-og-sluk-ur til at tænde for lys og radio, så hjemmet fremstår beboet.
  4. Få naboen til at tømme post, rydde sne og bruge din skraldespand.
  5. Sørg for, at der holder en bil foran dit hjem.
  6. Mærk dine ting, så de kan genkendes, hvis de bliver stjålet.
  7. Undgå opdateringer på Facebook, der indikerer, at du ikke er hjemme.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Juledagene er også indbrudstyvenes højtid' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER