Undersøgelse af forsikringer til psykisk syge

Undersøgelse af forsikringer til psykisk syge

19. december 2015 - kl. 0:02 - af

En undersøgelse af forsikringsselskabers praksis i forhold til at tegne forsikringer for psykisk syge borgere har ikke fundet eksempler på regelbrud. Finanstilsynet fremsætter i rapporten fem anbefalinger, der kan styrke forbrugerbeskyttelsen på området yderligere.

Finanstilsynet iværksatte undersøgelsen sidste år på anmodning fra tidligere erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. I forbindelse med undersøgelsen er der indhentet en række oplysninger fra 11 forsikringsselskaber omkring deres behandling af forsikringssøgende og forsikringstagere, som enten har eller har haft en psykisk betinget lidelse.

I undersøgelsesmaterialet indgår endvidere henvendelser fra i alt 42 borgere med aktuel eller tidligere psykisk betinget lidelse, der har oplevet at få afslag på at tegne en forsikring.

Vores undersøgelse viser på den ene side, at der ikke er konstateret regelbrud hos nogle af selskaberne, og på den anden side, at der er en række borgere, som har haft en oplevelse af uretmæssigt at være blevet afvist af forsikringsselskaberne.

På den baggrund har rapporten fem anbefalinger til at styrke de forbrugerbeskyttende regler på området. Vi vurderer, at anbefalingerne kan bidrage til en bedre forventningsafstemning mellem borgere med psykiske lidelser og forsikringsbranchen,” siger Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets Forbrugerkontor.

Rapportens anbefalinger:

1. Præcisering af vejledningen til bekendtgørelse om god skik, så selskaberne kun kan anmode kunden om at afgive de helbredsoplysninger, som er nødvendige for forsikringstegningen.

2. Ændring af bekendtgørelse om god skik, så selskabernes ret til at anmode om kundens samtykke til at indhente helbredsoplysninger hos kundens læge m.v. indskrænkes til de tilfælde, hvor selskabet agter at gøre brug af samtykket.

3. Gennemførelse af et registreringssystem over de klager, som forsikringsselskaber modtager og krav om på anmodning at indberette disse til Finanstilsynet.

4. Præcisering af vejledningen til bekendtgørelse om god skik, så det fremgår, at selskaberne har pligt til af egen drift at yde rådgivning om fremtidige forsikringsmuligheder, når de giver forsikringsafslag.

5. Udarbejdelse af mere lettilgængelig information om handicappede og psykisk syges rettigheder på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Undersøgelse af forsikringer til psykisk syge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER