
I dag starter salget af lovligt fyrværkeri i Danmark
15. december 2015 - kl. 14:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I dag starter det lovlige salg af fyrværkeri til privat brug i Danmark. Men blot fordi man må købe det fra i dag, betyder det ikke, at man også må fyre det af fra i dag. Det er kun tilladt at fyre fyrværkeri af mellem 27. december og 1. januar.
Vær desuden opmærksom på kun at købe lovligt fyrværkeri og fra godkendte salgssteder. Selvom fyrværkeri er lovligt i et andet land, er det ikke sikkert, det er lovligt i Danmark. Man må ikke indføre ulovligt fyrværkeri til Danmark eller købe det over nettet og få det tilsendt fra en udenlandsk adresse. Fyrværkeri er kun lovligt, hvis det har et SIK-nummer eller er CE-mærket (se hvordan det ser ud på billederne) og købt i Danmark. Læs mere om lovligt fyrværkeri på http://bit.ly/1NtDypi
Sikkerhedsstyrelsen, SKAT og politiet lancerer i dag en fælles fyrværkerikampagne for at undgå fyrværkeriulykker. Læs mere på www.ulovligtkrudt.dk og UlovligtKrudt her på Facebook.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'I dag starter salget af lovligt fyrværkeri i Danmark' til en bekendt