
Sognepræst fylder år juleaften
…
12. december 2015 - kl. 0:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Rent gavemæssigt må det være dejligt at få dobbelt op juleaften, men for sognepræst Helge Morre Pedersen i Albæk er det lidt uheldigt – i hvert fald rent festmæssigt, at han er født 24. december. Han kom til verden for 60 år siden i 1955 i Kølkær sogn i Ringkøbing Amt.
1982 blev Helge Morre Pedersen ansat ved Albæk sogn som sognepræst ved Albæk og Lyngså kirker, og 2010 som arresthuspræst i Frederikshavn arresthus.
24. december 2015 bliver en travl dag for sognepræsten. Ud over at skulle fejre privat fødselsdag og jul sammen med familien, skal fangerne i Frederikshavn arresthus også mærke, det er jul. Det sker om formiddagen 10.00, og for menighederne i kirkesognet fejres julen i Lyngså kirke 14.30 og 16.00 i Albæk kirke.
Åbent hus 23. december
– Ganske upraktisk har jeg fødselsdag 24. december, skriver sognepræsten i Albæk-Lyngså Kirkeblad. Men det er der råd for. Sognepræsten inviterer alle til et traktement i Lyngså kirkehus onsdag 23. december med start 19.00.
Tekst og foto Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sognepræst fylder år juleaften
...' til en bekendt