Aktive Kvinder i Sæby på juletur…

Aktive Kvinder i Sæby på juletur…

7. december 2015 - kl. 10:36 - af

108 medlemmer af Aktive Kvinder i Sæby tog en pause i de hjemlige juleforberedelser, da de i 2 fyldte busser drog ud på årets traditionelle juletur. Den gav til gengæld masser af inspiration til det videre forløb på hjemmefronten.

I år gik juleturen til den gamle gård Dalsgaard Antik i Højslev ved Skive, smukt beliggende tæt ved Skive Fjord. Dalsgaards stuehus og avlsbygninger er fyldt med et kæmpeudvalg af antikviteter i snart sagt alle afskygninger – og i denne søde juletid med en Danmarks største juleudstillinger.

På loftet bor nisserne hele året, men i denne tid er de også flyttet ind på det meste af Dalsgaard. Nisserne blev beundret og købt af Sæby-kvinderne, der også viste stor interesse for flotte mundblæste glas, finurlige ophæng, ting til juletræet – ja kort sagt alt, hvad hjertet begærer, når det gælder rigtig julehygge. Samtidig var der lejlighed til at studere kæmpeudvalget i antikke møbler, porcelæn, gamle glas, malerier og brugskunst samt ikke mindst den flotte særudstilling af produkter fra Georg Jensen. Desuden findes der på Dalsgaard et købmandsmuseum.

På førstesalen i laden er der indrettet en cafè, hvor eftermiddagskaffen blev nydt.

Traditionen tro omfattede Aktive Kvinders juletur også et besøg på Simested Kro, hvor der blev serveret andesteg og ris a la mande.

Aktive Kvinder holder nu jule- og nytårsferie frem til mandag den 18. januar 2016, hvor man i Det Gamle Musikhus i Skolegade får besøg af advokat John Henrik Andersen, Sæby, der vil fortælle om arveloven, oprettelse af testamente og gaveregler. Sidst i januar bliver der inviteret til nytårskur på Dybvad Hotel.

Aktive Kvinders Hyggeklub for Ældre slutter året den 10. december med julefrokost samt underholdning af Arne Kronborg.
Hyggeklubben, der holder til i Det Gamle Musikhus, afvikler det første arrangement i det nye år, torsdag den 14. januar 2016, hvor Per Thomsen fra Frederikshavn vil fortælle om H.C. Andersen.

IMG_0448 copy IMG_0453 copy

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktive Kvinder i Sæby på juletur...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger