Sådan stemte vi<br>…

Sådan stemte vi

3. december 2015 - kl. 13:54 - af

SONY DSCSæby Avis stoppede en række vælgere, efter at de havde sat deres kryds og lige havde forladt valglokalet.

Her er, hvad 5 af dem sagde:

 

 

SONY DSCPeter Møller Nielsen:
Jeg har været i tvivl i lang tid. Jeg har fulgt de seneste dages valgdebatter; de gjorde udslaget og afklarede for mig, at jeg skulle stemme ja. Jeg tror, der vil komme alt for mange komplikationer, hvis Danmark samlet stemmer nej. Frem for alt for mange forbehold vil et ja være bedre for et frugtbart samarbejde med de store nationer, som omgiver os.

 
SONY DSCRita Thygesen & Erhardt Kristensen:
Vi føler, det er vores pligt at stemme. Vi vil ikke røbe, hvad vi har stemt, men vi vil gerne være ved, at vi har været i tvivl hele tiden og faktisk først besluttede os, da vi stod inde i stemmeboksen. Men vi er godt tilfredse med, at vi nu har givet vores besyv med.

 

SONY DSCKarina Jeppesen:
For mig har det helt afgørende været præget at de mange uafklarede spørgsmål om flygtninge. Jeg har været i tvivl frem til omkring 1 time før, jeg skulle af sted for at stemme. Jeg synes, hele debatten og de mange spørgsmål har været meget indviklede at forstå og også forstå konsekvensen af. Jeg ser gerne en øget grænsekontrol. Jeg står gerne ved, at jeg har stemt anderledes end det, mit ”normale” parti har anbefalet.

SONY DSCChristian Mølgaard:
Jeg mente, at jeg bør stemme; men jeg har været så meget i tvivl, at det var lige før, jeg ville tage en terning med i stemmeboksen, og så lade 1, 2 eller 3 blive et nej og 4, 5 eller 6 blive et ja på stemmesedlen. Normalt er jeg socialdemokrat, men jeg har – måske noget i protest mod hele EU – valgt at stemme nej. Jeg har sådan set ikke noget imod, at der kommer flygtninge til Danmark. De skal såmænd være velkomne, for de kommer jo ikke for at stjæle vores goder. Et af udslagene for min beslutning kom, da jeg i TV hørte Lars Løkke Rasmussen tale om flygtninge. Desuden har jeg hørt en lydbog om retsforbeholdene; den var så tør, så mine knogler var ved at blive omdannet til støv. Og så har jeg også snakket med min far, inden jeg besluttede mig.

 

 

SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sådan stemte vi
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER