Nordjyske kammerater bringer likørsucces til Danmark

Nordjyske kammerater bringer likørsucces til Danmark

25. november 2015 - kl. 12:59 - af

SONY DSCDrømmen om at være sin egen chef blomstrer mere end nogensinde før. Det er de to kammerater, Nichlas og Jonas et lysende eksempel på. De har en plan om at indtage Danmark med et helt nyt produkt.

Som ung, lettere beruset gymnasieelev er det intet problem at komme med gode idéer. Det oplevede Nichlas Rugholm, der for godt et år siden fik den idé, at han ville sælge en helt speciel likør i Danmark. Idéen kom under en fest på den obligatoriske studietur.

”I det jeg smagte likøren galoperede en rund frugt smag over min tunge, og så slog det mig. Det her mangler vi i Danmark”, som den unge iværksætter selv fortæller.

Når man er ung og fyldt med gåpåmod, er der naturligvis ikke langt fra tanke til handling. Kammeraten Jonas Glinvad blev straks kontaktet, og så var iværksætter-eventyret ellers sparket i gang.

At skulle overtale en milliard-virksomhed til at lade to drenge på 19 og 20 år til at sælge deres produkt i lille Danmark, er ikke noget, der bare lige bliver gjort ved et enkelt telefonopkald.

”Vi mailede frem og tilbage i flere måneder, før at vi fik ordentlig kontakt til dem. Efter adskillige telefonsamtaler og lange salgstaler, fik vi dem med på vognen”, fortæller en tydeligt stolt Jonas.

Når man handler med en milliard-virksomhed, kan man ikke blot bestille få flasker hjem. Der skulle minimum bestilles en hel palle hjem. Med godt 700 flasker likør-shots stående i et lille lagerrum, skal der naturligvis også sælges noget.

”Vores salg er gået over al forventning. Den første måned har vi solgt 70 flasker, og motivationen har aldrig været større”, beretter både Nichlas og Jonas, der begge fungerer som direktører i deres nystartede virksomhed Young Legends.

Fremadrettet er målet at få produktet ud i de danske butikker og skabe et stærkt brand omkring deres produkt. At sælge spiritus som ung er ikke helt nyt i det danske landskab. Sidste år så man den unge iværksætter Søren Bælum, der med webshoppen DeluxLife blev kåret som ”Årets Unge Håb” til Ivækstprisen 2014 – om vi skal se de to kammerater med denne titel næste år, kan kun fremtiden vide. Én ting er sikkert – viljen er der i hvert fald.

SONY DSC

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske kammerater bringer likørsucces til Danmark' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER