
Jul i hele Voerså by
…
17. november 2015 - kl. 0:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Første søndag i advent, der i år falder 29. november, jules der i hele Voerså.
Dagen starter med optog gennem byen, der begynder ved Stensnæsskolen 13.15. og her opfordres alle, der har lyst til at deltage, til at gå med. Her vil deltagerne opdage, julebelysningen og byens juletræ på torvet er tændt. Efter turen gennem byen nås frem til Voersåhallen, hvor festlighederne fortsætter.
I hallen er der hyggemusik ved Kurt Jensen, og han spiller også til børnenes sanglege, om det pyntede juletræ, hvor der er indtil flere hjælpenisser – og børnene husker selvfølgelig nissehuerne, hvilket vil glæde julemanden, når han ankommer senere på dagen.
Ved de lange borde, kan der nydes gløgg og æbleskiver med tilbehør samt kaffe, te, vand og øl, samtidig med man kontrollerer, om der skulle være gevinst, på det amerikanske lotteri.
Børnene kan også skrive ønskesedler til julemanden eller sende ham en tegning.
I hallen er der salgsboder med gaver, juleting og pynt samt en hel masse mere. Der er endnu ledige stadepladser, som i øvrigt er gratis. Man skal blot henvende sig på 72 16 23 62.
Senere dukker julemanden op, og sammen med sine hjælpenisser deler han slikposer ud til alle børn indtil 7. klasses årgang.
Sidste punkt på dagens program er udtrækning af borgerforeningens julegevinster, der består af to gange and med rødvin. Alle, der har indbetalt kontingentet senest 25. november, deltager i lodtrækningen, som julemanden sørger for.
Arrangører er Voerså IF og Voerså Borgerforening.
Tekst og foto(s). Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jul i hele Voerså by
...' til en bekendt