Uddannelsespulje kan hjælpe vejledningsindsats

Uddannelsespulje kan hjælpe vejledningsindsats

13. november 2015 - kl. 9:32 - af

NORDJYLLANDS REGIONSRÅDRegionsrådet godkendte i marts 2015 “Uddannelsesplan 2015-2018”, herunder en større indsats fra Region Nordjylland omkring vejledning og de svære overgange i uddannelsessystemet. Der blev ligeledes i Uddannelsesplanen afsat et beløb til denne indsats på ca. 4,6 mio. kr.

Studievalg Nordjylland og de nordjyske Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), ungdomsuddannelser og folkeskoler har i den forbindelse til Region Nordjylland indsendt projektet ”Vejledning – De svære overgange”, der vil arbejde med overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse til de videregående uddannelser, herunder erhvervsuddannelserne. Projektet ansøger om i alt 3.760.828 kr. fra uddannelsespuljen.
Regionsrådet skal på rådets forestående møde den 17. november drøfte ansøgningen. Det indstilles fra forvaltningen, at forretningsudvalget og Regionsrådet godkender projektansøgningen.

I forbindelse med, at der blev afsat midler, blev det besluttet, at disse skulle anvendes på 3 fokusområder: ”Talentarbejde”, ”Social mobilitet og mønsterbrydning” samt ”Vejledning og de svære overgange”.

Udgangspunktet for projektforslaget er, at uddannelsessystemet møder mange nye krav og reformer. Der foregår fx ændringer på erhvervsskolerne, en ny gymnasiereform er undervejs, og hele vejledningssystemet er under forandring. Det har betydning for den aktuelle vejledningsform, og der er brug for et fortsat fokus på at imødekomme disse udfordringer og lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.

Der er i høj grad brug for koordinering, Dette involverer både vejlederne på folkeskolerne, UU-vejlederne og studievalgvejlederne. Men de mange nye krav og reformer er i høj grad også en udfordring for de unge og deres forældre. Det kan være svært at gennemskue de mange muligheder, som skolerne tilbyder, og derudover kan det føles uoverskueligt at forstå former, indhold og krav på såvel en ungdomsuddannelse som en videregående uddannelse.

For overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse betyder reformen, at den individuelle vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver fremover, kun er rettet mod de ca. 18-28 % af eleverne, som vurderes at have særlige behov for målrettet indsats for at blive uddannelsesparate efter 9. og 10. klasse. For alle øvrige elever gives der kollektiv og fælles vejledning, og det er i stor udstrækning forældrenes ansvar, at deres barn vejledes og tilmeldes en ungdomsuddannelse. Det kan give usikkerhed om forkerte valg, fordi de unge ikke får mulighed for personlig vejledning af en professionel. Samtidig med, at der skæres i vejledningen, er målsætningen, at alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg, så de vælger den uddannelse, de er bedst egnet til, og som erhvervslivet efterspørger.
En anderledes overgangsproblematik gør sig gældende i gymnasiet (HHX, HTX, STX og HF), som er studieforberedende og dermed ment som et springbræt til en videregående uddannelse. Alligevel er der stadig 25 % af en årgang, der ikke bruger deres studentereksamen, og som ikke gennem gymnasiet udfordres på, hvad de vil studere efterfølgende.

Vejledningsprojektet rummer 5 omdrejningspunkter: en fællesindsats i samarbejdet mellem UU og Studievalg, forældreinddragelse, undervisning og inspiration i gymnasierne (erhvervsfaglige og almene gymnasier) om karrierelæring og uddannelsesvalg efter ungdomsuddannelse, Unge fra uddannelsesfremmede miljøer samt karrierelæring i folkeskolen.

Hvis man ønsker at gå i dybden med Regionens uddannelsesplan eller projektansøgningen, kan der henvises til disse links:

https://edocfiler.rn.dk/Regionsr%C3%A5det/2015-11-17%2013.00/Dagsorden/Dagsorden/Internet/2015-11-11%2013.04.23/Attachments/2374656-3058734-1.pdf

https://edocfiler.rn.dk/Regionsr%C3%A5det/2015-11-17%2013.00/Dagsorden/Dagsorden/Internet/2015-11-11%2013.04.23/Attachments/2312311-2951131-1.pdf

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Uddannelsespulje kan hjælpe vejledningsindsats' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER