Mange sandheder kom frem<br>…

Mange sandheder kom frem

9. november 2015 - kl. 0:03 - af

Lars C - 02Hvem er Lars Christiansen? Han er meget mere end håndboldspiller konstaterede de ca. 130 til hørere i Østervrå Kulturhus fredag aften, hvor han selv fortalte om både op og nedture i sit liv.
Han er en af Danmarks gennem tiderne dygtigste håndboldspiller, og er som sådan også indehaver af flere rekorder. Han er på fornavn med kronprinseparret, og ikke bange for at give Mary en krammer i det offentlige rum. Han har vundet medaljer og titler både med landsholdet og klubhold. Han er altid i godt humør og klar med en frisk kommentar, men medaljen havde altså også en bagside.
Vi fik det hele med fredag aften i Østervrå Kulturhus, hvor Lars Christiansen åbent og ærligt fortalte om sit liv på godt og ondt. – I er velkomne til at stille spørgsmål undervejs, I kan komme helt ind under huden, hvis I vil, lød opfordringen, og for at friste tilhørerne havde aftenens hovedperson taget gaver med til de bedste spørgere!

Jeg tabte min familie
Lars Christiansen elskede at spillede håndbold, og var lykkelig over, at kunne gøre sin hobby til sit arbejde. Altid var han optaget af at alle rundt om ham havde det godt.
Altid blev gjort 100 %, og der var aldrig noget med at springe en træningssamling eller andet over – Lars var med hver gang. Det betød at han var meget væk hjemmefra og ikke rigtigt til steder, når han var hjemme. Til sidst sagde konen stop og forlod ham, med deres fælles barn. Det var en brat opvågning for sportsmanden, der ellers følte, at han havde styr på tingene. – Jeg opdagede, at jeg ikke havde styr på en skid, lød det kontant, og jeg gik helt ned med flaget, da det gik op for mig, at jeg havde tabt min familie. Fra at være meget social blev han det modsatte, og kæmpede i tre år med angst og stress. Alligevel forsøgte han at opretholde en facade, og sin aktive karriere som håndboldspiller.

Ting til eftertanke
Publikum lyttede intenst til Lars Christiansens beretning, som han også krydrede med små filmklip fra sit håndboldliv, og det var også med udgangspunkt i sportens verden, at han kom omkring mange af livets pejlepunkter. Vi kom omkring vindertyper, motivation, at tage sig selv seriøst, om at leve i nuet, at give meget mere ud af sig selv, så vinder vi lidt alle sammen og acceptere folks forskellighed, lød budskabet.
På trods af aftenens til tider alvorlige emner, så formår Lars Christiansen med sin humor, karisma og evne til at tviste pointen at kalde latteren frem – uden at budskabet går tabt.
Der blev tid til autografskrivning og foto med hovedpersonen, inden han hastede ud af døren med kurs mod Norge og jobbet som freelance håndboldekspert, når herrelandsholdet spiller.

FAKTA:
Stoppe sin karriere i 2012
Er i dag foredragsholder, håndboldekspert og ambassadør for en række virksomheder som Hummel og Velux.
Fandt i 2012 igen sammen med ekskonen Christina Roslyng
Parret har sammen to børn
Bøger: Når sandheden skal frem og Fra spids vinkel

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mange sandheder kom frem
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER