
Pia Karlsen:
Nu kan vi starte forfra
5. november 2015 - kl. 12:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget nedenstående indlæg fra Byrådsmedlem Pia Karlsen (V).
Pædagogerne i vores SFO og fritidsklubber gør et stort og godt stykke arbejde. De har gode såvel faglige som sociale kompetencer og dem skal vi udnytte i arbejdet med vores børn og unge.
Det betyder vel ikke, at det ikke kan gøres i forenlighed med andre engagerede, der også arbejder for at vores børn og unge har et godt fritidsliv. Vi har et rigt og velfungerende forenings- og klubtilbud i vores kommune, med mange engagerede frivillige. Vi har et bredt og spændende kulturliv. At sammentænke det bedste af de områder, kan i min optik ikke andet end blive til et attraktivt og kvalitativt tilbud til vores børn og unge i vores dag-, klub og fritidstilbud.
At fastholde den gode kvalitet og gøre vores dag-, klub- og frittids tilbud mere attraktive var den opgave, som hele børne- og ungdomsudvalget (minus EL) besluttede skulle være rammen, men samtidigt skulle vi reducere området med 4 mio i budget for 2016.
På den baggrund fik vi, efter dialog med forældrebestyrelserne i de 4 nye børnedistrikter på dialogmøder i september samt efter afholdelse af flere workshops med medarbejder og leder i de enkelte centre, udarbejdet et oplæg til en ny SFO profil.
I Venstre mener vi det oplæg skulle have været sendt i høring, så de mange forældre og medarbejdere, der har lagt et stort arbejde i opgaven, havde haft lejlighed til at sende os politiker et høringssvar.
Nu kan vi starte forfra – da opgaven med at finde 4 mio. på dette område, vel fortsat skal løses – også for udvalgets medlemmer fra S, SF og DF.
Der kan læses flere “udsagn” her på siden, for den interesserede kan oplægget til den nye SFO profil – som ikke blev sendt i høring – læses her:
I bestræbelsen på at nå de 4 mio. kr. i Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag reduceres SFO-områdets ramme med 10 %. En rammereduktion, der skal frigive midler til investering i udvikling af SFO-området. Det foreslås hermed, at der igangsættes et investeringsprojekt, dertilfører midler til området svarende til 5 % af SFO-områdets budgetmaessige ramme. Midlerne skal anvendes til udvikling af en ny SFO profil.
SFO-området udgøres i dag af dels SFO I for børn fra 0. – 3. klasse og SFO II for børn fra 4. – 6.klasse. Der er SFO I på alle kommunens skoler og SFO II i kommunens oplandsbyer.
SFO´erne skal leve op til de formelle lovgivningsmaessige krav, der er opstillet i forhold til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO´er. I bestræbelserne på at få mere idræt, motion og bevægelse ind i børn og unges fritid, anbefales det, at der udvikles en ny profil til SFO´erne i kommunen, der skal indskrives i en ny mål- og indholdsbeskrivelser for kommunens SFO´er.
SFO´erne skal med en ny profil udvikles til at vaere mere attraktive tilbud. De skal bl.a. kunne tilbyde forskelligartede og mangfoldige aktiviteter, der daekker bredden af børn i SFO´er. De skal tilbyde aktiviteter, der henvender sig til både drenge og piger.
SFO´erne skal tilbyde meningsfyldte og udviklende fritidsaktiviteter, der samtidig skaber brobygning til det øvrige fritidsliv. Skole og fritid sammen skal bidrage til, at børnene oplever kontinuitet og sammenhaeng igennem en samvaersramme, der støtter en positiv socialiseringsproces og identitetsudvikling.
Det anbefales, at der skabes en staerkere kontakt mellem SFO´erne og kultur- og foreningslivet. Der kan i den forbindelse hentes inspiration fra Rudersdal Kommune, der har arbejdet med koblingen mellem SFO/SFK og foreninger igennem flere år.
Med en ny SFO profil sigtes mod en større udvikling af samarbejdet mellem SFO´erne og
foreningslivet, der bl.a. kan understøtte det selvbaerende lokalsamfund. Børns fritid skal baeres af staerke bånd mellem de to parter, der saerligt i de mindre lokalsamfund er forudsætninger for et attraktivt og aktivt børne- og ungeliv. kvalifikationer og færdigheder i børns fritidsliv. Det er i foreningslivet, der skabes sociale netværk, relationer, fællesskaber og aktive medborgere. En fremtidig tættere relation mellemforeningslivet og SFO-området vil styrke lokalsamfundets potentialer på en række områder, der bl.a. handler om de demografiske, strukturelle og økonomiske udfordringer man møder i
dag.
Derfor anbefales et samarbejde på tværs af foreningslivet og SFO-området, hvor der kan skabes en platform for innovative løsninger og nye måder at forme børns fritidsliv på – både i oplandet og byerne.
Der skal vaere mulighed for at lave SFO-tilbud i samarbejde med foreningslivet eller helt foreningsdrevne SFO-tilbud.
2 kommentarer til “Pia Karlsen:
Nu kan vi starte forfra” under annoncerne.




Enhedslisten var/er naturligvis ikke imod at fastholde kvaliteten og gøre vores dag-, klub- og frittids tilbud mere attraktive”. Vi er heller ikke imod at gøre det ved at samarbejde med foreninger og kulturliv. Det ville være meningsløst.
Vi er imod at spare 10 % på SFO ved at nedlægge stillinger her, vi mener det forringer det pædagogiske tilbud. Vi er også imod en stor hævelse af forældrebetalingen. Vi mener det vil resultere i at børn, der har brug for fritidstilbudene bliver meldt ud.
Kære Ida Skov
Naturligvis vil I ikke være med til reduktionerne samt stigningen i forældrebetalingen.
Det vil vi i Venstre for så vidt også helst undgå.
Forskellen er blot, at vi i venstre har taget ansvar for genopretning af kommunes økonomi sammen med S, SF, DF og C og dermed også har sagt ja til det budget for 2016, hvor BUU er pålagt at finde reduktioner for i alt 9,2 mio. Herunder bl.a 4 mio på attraktive dag-, klub- og fritidstilbud.
Mh
Pia Karlsen (V)