Slagerhits og fed stemning til tyrolerfest i Syvsten

Slagerhits og fed stemning til tyrolerfest i Syvsten

3. november 2015 - kl. 9:37 - af

Tyrolerfest 2015Allerede inden den første øl-wurst fandt vejen til de fremmødtes tallerkener var festen i gang. Sæby Tyrolerorkester, der efterhånden kommer vidt omkring til tyrolerfester, havde endnu engang fundet tøjet og den rette stemning frem, så allerede mens de sidste gæster blev bænket var der skrål og skål i højttalerne.

Efterhånden som alle 600 gæster havde fundet deres pladser i den flotte oppyntede Syvsten Hal, var der kommet mad på den store ta’ selv buffet foran scenen, og på vaske ægte spejdermaner fik Syvsten IF’s formand Inge Nørrebjerg guidet alle omkring det fyldte bord, som indeholdt alt fra frikadeller, flødekartofler, salater, til øl-pølse og kål.

Alt imens tyrolerorkesteret sammen med de øvrige fik forplejning, kunne DJ James fortsætte den allerede gode stemning med slagerhits og fællessang i højttalerne, nu var der for alvor gang i festen.

Det tog da heller ikke mere end få minutter efter sidste mundfuld var fordøjet før hallen blev invaderet af spillende tyrolere med forskellig opsigtsvækkende hovedbeklædning. Alt fra dansende hatte til briller med blink var fundet frem til lejligheden.

Barpersonalet fra idrætsforeningen havde hele aftenen travlt og det er de jo ikke kede af hos Syvsten IF, der er arrangør af den tilbagevendende tyrolerfest.

”Det er en fornøjelse at få ros fra vores gæster, og det er også en fornøjelse at blive spurgt om hvornår billetterne bliver solgt til det næste store arrangement i Syvsten IF regi”, siger Inge Nørrebjerg og fortsætter: ”Den store frivillige skare af hjælpere skal have stor tak for en super indsats, alle vores trofaste gæster skal have tak fordi de igen var med og sidst men bestemt ikke mindst skal Sæby Tyrolerorkester og DJ James have tak for en fremragende aften – så mon ikke vi prøver igen i 2016”, slutter Inge Nørrebjerg.

Lørdag d. 5. december sælges billetter til Stig Rossen og 4Play den 30. januar 2016, hvis nogen skulle have lyst til mere fest!

Tyrolerorkester1 Tyroler3 Tyrolerpiger Tyrolerorkester Tyroler2 Tyroler1 Tyroler

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slagerhits og fed stemning til tyrolerfest i Syvsten' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER